Dansk life science og biotek er meget mere end Novo
Novo Nordisks vækst og succes er uovertruffen, men uden for rampelyset findes også en undergruppe af virksomheder, der er en vigtig del af biovidenskabelige life science-værdikæde. Der er nu tændt et håb for, at de kan blive sat i fokus med regeringens udspil om Produktionsdanmark.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Life science-branchen er Danmark største eksportindustri, og tal fra Dansk Erhverv viser, at uden life science ville dansk økonomi være i recession. Mange vil nu nok sende en kærlig tanke til dansk eksports guldgås, Novo Nordisk, der sidste år havde en eksport på 118 mia. kroner. Men life science-virksomhedernes samlede eksport i 2023 landede på godt 176 mia. kroner, så der er altså en del milliarder, som kan tilskrives mange andre virksomheder i branchen.
Øverst på skamlerne står ganske vist de store producenter, men bag dem står ofte en underskov af underleverandører af kontraktproducenter, de såkaldte CDMO’er (Contract Development Manufacturing Organisations), der leverer alt fra færdigt produceret medicin og dele af medicin til analysearbejde og kvalitetskontrol for producenterne. Det er nemlig langt fra alle, der har de højt specialiserede produktioner som Novo Nordisk eller nok kapacitet, og det er her CDMO’erne for alvor spiller en rolle. De udgør et helt afgørende led i life science-industriens værdikæde.
Kontraktproducenternes vækst i antal og størrelse er derfor også i allerhøjeste grad værd at fremhæve. Hvor mange ved f.eks., at Medicon Valley (hovedstadsområdet og Skåne) er det næstmest populære område, når disse specialiserede kontraktproducenter skal placere deres fabrikker i Europa? Kun overgået af Paris. Hertil kommer betragtelige udenlandske investeringer i de højtspecialiserede produktionsfaciliteter og medfølgende stigende højt specialiserede job, omsætning og eksport.
Det er altså også CDMO’erne, der er med til at skabe vores position som førende inden for life science.
Det skaber derfor glæde, når Regeringens udspil om Produktionsdanmark peger på, at det skal blive lettere at etablere og drive produktionsvirksomhed på dansk jord samt udpegningen af nye industrizoner, der skaber plads til vækst i produktionen tæt ved eksisterende life science-klynger, central infrastruktur og stærke vidensmiljøer. Som erhvervsminister Morten Bødskov peger på, er det afgørende for at sikre den danske konkurrenceevne mod en omverden, hvor produktionen buldrer afsted.
Regeringen har desuden en ambition om, at Danmark skal være i top-3 over de bedste produktions- og investeringslande for life science i Europa. Det mål vil formentlig blive nemmere at nå nu.
Det vil uden tvivl også hjælpe CDMO’ernes investeringer og derigennem kun vil styrke vores life science øko-system.
Ifølge en rapport fra Erhvervsministeriet tiltrak dansk life-science investeringer i 2022 på omkring 55,2 mia. kroner. En stor del af disse kom bl.a. fra Fujifilm og AGC Biologics – to udenlandske kontraktproducenter, som vokser voldsomt i Hovedstadsregionen. Rapporten viser også, at med en omsætning på 284 mia. kroner i 2020 udgjorde life science knap 6,8 pct. af den samlede danske omsætning. Det er den tredjehøjeste andel for et europæisk land.
Vi har én rigtig stor vigtig spiller i Danmark for life science, men vi har heldigvis også andre succesfulde spillere, som kontraktproducenterne, der oplever en vild imponerende vækst i disse år og som bidrager både med store investeringer, højt specialiserede job og øget life science eksport. Ja, man kunne kalde dem en gylden åre under den danske biofarmaindustri.
