Trumps røde bølge giver dansk og europæisk hovedbrud

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Vi har ventet og ventet, og onsdag fik vi omsider vished for, at Donald Trump igen bliver præsident i USA. Investorerne vågnede derfor op til højere amerikanske renter, en stærkere dollar og medvind til de amerikanske aktier, mens humøret på aktiemarkederne i f.eks. Kina er mere mismodigt.

Fordelingen af Kongressen er også meget afgørende, og også her får Trump sandsynligvis fuld plade, da republikanerne nu ser ud til at få flertallet i både Repræsentanternes Hus og Senatet. Det giver Trump langt bedre muligheder for at føre sin politik ud i virkeligheden og forstærker derfor også udsvingene på finansmarkederne.

Det gælder særligt skattelettelser, hvor det første på dagsordenen vil være at forlænge de store skattelettelser, Trump gav i sin første valgperiode. Oven i det ser der ud til at komme meget markante yderligere skattelettelser.

Det minder på sin vis om situationen i 2016, da Trump også havde flertal i begge Kongressens to kamre. Der er dog en mærkbar forskel, da mange af de ledende republikanere i 2016 ikke just tilhørte Trumps fløj i partiet. Det betød, at selvom de havde samme partifarve som præsidenten, godtog de ikke bare forslagene fra Det Hvide Hus. Det er anderledes nu, da stort samtlige republikanere er, om ikke såkaldte ”trumpister”, så i hvert fald ikke modstandere af Donald Trump.

Det er derfor vores klare vurdering, at vi kommer til at se nye store skattelettelser i USA og sandsynligvis også en udbredt brug af toldsatser overfor Europa og Danmark. Det vil selvsagt give store økonomiske konsekvenser og give hovedbrud flere steder.

Hvis man begynder med betydningen for amerikansk økonomi, er Trumps økonomiske politik på den korte bane med til at skabe noget økonomisk vækst, men den er også ganske entydig inflationær. En cocktail af højere told, lavere skatter og deporteringen af adskillige millioner immigranter vil trække i retning af højere inflation. Samtidig vil det sætte en prop i den omfattende immigration, der ellers har holdt liv i fremgangen på det amerikanske arbejdsmarked, vi har set over det seneste år.

Derfor vil særligt det element af Trumps politik føre til et højere lønpres i USA, der sidenhen vil smitte af på inflationen. Effekten på inflationen og priserne fra tolden vil være ganske direkte, og desværre for de amerikanske forbrugere viser erfaringerne fra Trumps første periode, at det i høj grad er netop dem, der ender med at betale regningen.

Til gengæld vil både de og virksomhederne så sandsynligvis kunne nyde godt af lavere skatter. Det vil dog øge efterspørgslen og derfor på sigt også puste yderligere til inflationen. Resultatet af det kan allerede nu aflæses på finansmarkederne, hvor vi som sagt er vidne til store stigninger i både amerikanske renter og dollaren.

Det bringer mig til det første hovedbrud, som vi finder hos den amerikanske forbundsbank (Fed). Her er man lige nu i gang med at sætte renten ned og har tidligere signaleret, at man i den grad har tænkt sig at fortsætte med det. Det kan blive afsporet, hvis Trump ender med at gennemføre hele arsenalet af inflationsskabende tiltag.

Nok ikke i en grad, hvor det får os til at ændre på vores forventning om lavere renter over de næste kvartaler, men der bliver nok ikke tale om så store rentefald, som vi ellers ville have set. Særligt på de lange renter kan det betyde, at de hænger fast på nuværende høje niveauer. Det kan dog ske, hvis Trumps voldsomme forbrug og dertilhørende underskud får investorerne til at tvivle på, om det er en uholdbar sti, de offentlige finanser i USA er på vej ud af. Det kan man bestemt ikke afvise vil ske over de næste fire år, og i de perioder kan vi se store stigninger i de amerikanske renter.

Et andet sted, valgets udfald må give hovedbrud, er i de europæiske regeringskontorer. På det økonomiske område gælder det særligt Trumps ønske om at pålægge al importen fra Europa med told. Det vil gøre ondt på en eksportpræget europæisk økonomi og måske i særdeleshed en bilindustri, der allerede i forvejen hænger i bremsen. De foreløbige bulletiner fra kilder omkring EU lyder på, at man i EU vil svare igen med told på amerikanske varer. Det lugter altså af en handelskonflikt mellem EU og USA. En handelskonflikt, hvor mange danske virksomheder vil blive fanget i skudlinjen.

Det er derfor set med danske øjne ikke lutter positive signaler for fremtiden, vi får her med valget af Donald Trump, og det bør også give anledning til bekymring flere steder. Omvendt skal man heller ikke overgøre betydningen. Vi har allerede haft fire år med Trump i Det Hvide Hus, og selvom det gav uforudselige vilkår for virksomhederne og store udsving på finansmarkederne, afsporede det ikke den økonomiske udvikling.

Vi forventer heller ikke, at det kommer til at ske denne gang. Det er fortsat vores forventning, at renterne vil kravle ned, og amerikansk økonomi vil lande relativt blødt. Men der er ingen tvivl om, at usikkerheden er blevet større, og det bliver udsvingene i både økonomien og på finansmarkederne nok også.