Trump 2.0: Hvad nu Europa?
For aktieinvestorer betyder Trump 2.0, at udsigterne for europæiske aktier sammenlignet med amerikanske er endnu svagere end før.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det amerikanske præsidentvalg ses nu i bakspejlet. Og valgusikkerhed er nu gårsdagens historie. Det reflekteres i priserne på at forsikre sig mod kursfald på aktiemarkedet. Disse forsikringspræmier faldt med 5 procentpoint i både USA og Europa dagen efter valget.
På trods af et ”rødt sweep” til Republikanerne eksisterer der naturligvis en vis usikkerhed om den præcise karakter af de politikker, der vil blive implementeret. Dog er køreplanen for den økonomiske dagsorden i Trump 2.0 klar:
- Lavere skatter
- Mere protektionisme
- Mindre regulering
- Et trist budskab for klimarelaterede investeringer
Uden at stille spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden af de forskellige politikker, kan man blot konstatere, at det alt sammen stiller europæiske virksomheder endnu svagere i den globale konkurrence.
Blækket fra Mario Draghi’s rapport om EU’s (manglende) konkurrenceevne er således knap nok tørt, før Europa bliver ramt af endnu et chok. Og ovenikøbet på et tidspunkt med politisk krise i Tyskland.
Mario Draghi anførte i rapporten fra september, at europæisk konkurrenceevne blandt andet halter bagefter på grund af et innovationsunderskud, høje energiomkostninger, demografiske udfordringer, regulativ kompleksitet, et fortsat fragmenteret indre marked samt utilstrækkelige investeringer i forskning og udvikling.
Og Trump 2.0-agendaen rammer lige ned i flere dele af denne buket:
- Skattelettelser: Vil ikke blive kopieret i Europa. Europa kæmper for at finde kompenserende politiske tiltag, men er i høj grad lammet af grænserne for budgetunderskud, en politisk krise i Tyskland, mindre forhandlingsstyrke end USA samt en ekstremt langsom politisk proces.
- Handel: Der findes næppe nogen økonomer, som vil fortælle, at protektionisme er en god ting. Men hvor protektionisme er skadeligt for alle, er det væsentligt værre for europæiske (og kinesiske) virksomheder end for amerikanske. Vækstforskellen mellem de to regioner vil blive yderligere udvidet. Når Trump truer med den protektionistiske sabel, er det ikke fordi, han synes at importafgifter er sexede, men fordi han ønsker at beskytte amerikanske virksomheder og ultimativt skabe flere arbejdspladser på amerikansk jord. I det omfang han lykkes med dette forehavende, vil det være på bekostning af arbejdspladser i Europa og Kina.
- Deregulering: Regulering er vækstdæmpende, men reguleringen beskytter også samtidig husholdninger, virksomheder og andre dele af samfundet mod skadelig adfærd. At finde den rigtige balance er naturligvis en overordentlig vanskelig øvelse. Men man kan blot konstatere, at EU og USA nu (igen) er på vej i hver sin retning, hvilket koster europæiske virksomheder i ressourcer og omkostninger.
I Tyskland kan man håbe på et nyvalg allerede til januar, og at en ny regering hurtigt får gjort op med en såkaldte ”schuldenbremse”, så det bliver muligt at få foretaget de nødvendige investeringer, der skal til for at afværge den værste del af produktivitetstabet.
Det er tankevækkende, at tysk økonomi stort set ikke er vokset siden 2017, mens væksten i de sydeuropæiske lande (Spanien, Portugal, Grækenland) er stærk. Det var netop nogle af disse lande, som under bank- og statsgældskrisen i 2012 var tvunget til at gennemføre økonomiske reformer.
I Tyskland har der ikke været gennemført væsentlige økonomiske reformer siden Gerhard Schröder var kansler (frem til 2005). Dog undtaget energireformen i 2010, som indeholdt en (katastrofal) udfasning af a-kraftværker.
Ifølge EU-Kommissionens 2024 Digital Decade Country Report er den digitale infrastruktur i Tyskland en af de absolut svageste i Europa, blandt andet på grund af en meget svag udbredelse af højhastighedsbredbånd.
For aktieinvestorer betyder Trump 2.0, at udsigterne for europæiske aktier sammenlignet med amerikanske er endnu svagere end før. Det er noget, markederne allerede har reageret på, så en del af sådanne forventninger er allerede indregnet i priserne på europæiske aktier.
Men for kronebaserede investorer vil valutaen også spille en rolle: Med udsigt til et stigende vækst-/ og produktivitetsspænd mellem USA og Europa, samt en udvidelse af renteforskellen, peger risikobilledet mere i retning af dollarstyrkelse overfor euroen.
Selvom eurosvækkelse giver kortvarig luft til europæiske eksportvirksomheder, vil den gøre amerikanske aktier endnu mere attraktive, sammenlignet med de europæiske.
Fra den geografisk anden side ligger de kinesiske eksportvirksomheder, hvorfra den europæiske bilbranche lige nu bliver trængt i knæ. Ikke nogen attraktiv sandwich at ligge i, for et fragmenteret og rigidt Europa.
