Om 10 år er valget glemt
Markederne arbejder ufortrødent videre - forstyrrelser eller ej.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Så fik USA ny præsident. Det er nu ikke noget, jeg går så meget op i som investor.
Men det er der sandelig andre, der gør: Dagen efter valget var der voldsomme stigninger på det amerikanske aktiemarked, og small cap-aktierne var på et tidspunkt steget næsten 10 procent.
I løbet af dagen faldt det hele dog lidt til ro igen, og ved børsdagens slutning var det brede S&P 500-indeks steget 4 pct. (målt i kroner). Men det er da også ganske pænt på en enkelt dag.
I sagens natur vil vi jo aldrig få at vide, hvordan markedet havde reageret, hvis Kamala Harris havde vundet, men jeg kan sagtens forestille mig, at vi havde fået lignende stigninger – simpelthen fordi markedet ville være lettet over, at valgkampen var forbi, og at valget var endt med en klar vinder, uanset hvem vinderen var.
Som jeg før har skrevet i bloggen her, gør det i det lange løb ingen forskel for aktieinvestorer, hvem der vinder et præsidentvalg: Tænker man 10 år frem i tiden, vil der nå at ske så meget andet, som kan påvirke kurserne – f.eks. kommer der to præsidentvalg mere.
Det fik mig til at tænke på noget, Warren Buffett sagde for et par år siden:
»Ingen ved, hvad markedet vil gøre i morgen, i næste uge, næste måned, næste år. Jeg ved, at Amerika vil bevæge sig fremad over tid, … men når det gælder markederne, kan alting ske.«
Og så mindede han om flash-krakket i 1987, om 11. september 2001 og om covid-pandemien. Det er jo tre forstyrrelser, som dengang gav voldsomme udsving i aktiekurserne, men som markederne for længst har lagt bag sig.
Den fortumlede børsdag gav mig lyst til at se frem, og investeringsselskabet Vanguard har faktisk udsendt en tiårsprognose.
Og hvad siger Vanguards eksperter her? For det første mener de, at amerikanske aktier vil stige mindre end aktierne andre steder i verden. Blandt andet fordi de amerikanske aktier de seneste år er steget langt mere, og fordi de målt på nøgletallet price/earnings er meget dyrere i dag.
Zoomer man ind på de amerikanske aktier, venter Vanguard, at vækstaktierne vil klare sig dårligst. Sølle 0-2 pct. om året de næste 10 år.
Det er værd at notere sig, at de amerikanske vækstaktier også for nogle år siden skulle klare sig dårligere end resten af markedet ifølge Vanguards ”gamle” prognose. Indtil videre har det modsatte jo været tilfældet. Men netop derfor er prognoserne langsigtede, for som Buffett siger, ved ingen, hvad der sker på kort sigt.
Det er umuligt at forudsige, om dyre aktier virkelig bliver ved med at være dyre, eller om det en dag viser sig, at afstanden blev for stor mellem markedernes forventninger og selskabernes indtjening.
For det er jo i sidste ende indtjeningen, det handler om: Hvor mange penge vil selskaberne tjene om fem år, 10 år, 20 år? Det har nok ikke så meget at gøre med præsidentvalget i 2024 – om 10 år er det glemt.


