CO2-rekord bør give energiselskaber sved på panden

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Verdens ledere er vendt hjem fra COP29 i Aserbajdsjan med en skræmmende kendsgerning mejslet i bevidstheden. Nye estimater peger på, at verdens CO₂-udslip stiger 2,5 procent i år og dermed sætter ny rekord. Det skaber naturligvis dybe panderynker blandt politikerne, men bør også give sved på panden i energisektoren

Energisektoren er en af de største bidragydere til klimaforandringerne og spiller derfor en helt central rolle i jagten på CO2-reduktioner. Elektrificering er nøgleordet. Biler, tog, busser, fly, skibe og bygninger, der i dag får energi fra fossile brændstoffer, skal over på elektriske løsninger, hvis vi skal indfri vores klimamål, og det er energisektoren, der skal levere varen.

Elektrificeringen vil medføre et helt enormt elforbrug. Ifølge Energistyrelsen og Dansk Energi helt op til 100 TWh (terawatt-timer) i 2050, hvilket er en tredobling sammenlignet med vores elforbrug i 2020. Energisektoren skal derfor op på en helt anden klinge end hidtil både i forhold til produktivitet og infrastruktur. Forventningen er, at energiselskaberne skal investere flere hundrede milliarder kroner frem mod 2040.

Milliarder på spil

Spørgsmålet er, hvor pengene skal investeres? Hvilke anlæg og mix af anlæg giver flueben ud for både leverancesikkerhed, CO2-aftryk, investeringskrav og politiske målsætninger?

Uden at træde nogen over tæerne er det vel fair at sige, at energisektoren er uvant med denne form for kompleksitet i investeringsbeslutningerne og derfor har brug for nye værktøjer til at skabe overblik og indsigt baseret på dybe analyser.

På mange måder står energiselskaberne med et rigtig godt udgangspunkt: De råder over massive mængder nyttige data ikke alene om forbrugsmønstre, men også performancedata fra forskellige typer energianlæg som via sensorer og IoT-teknologi giver indsigt i produktionskapaciteten under forskellige forhold. På den anden side dumper den danske energisektor fælt, når det kommer til digitalisering.

Det viser en nylig global undersøgelse fra IFS, som kortlægger den digitale modenhed i energisektoren. Her kom de danske energiselskaber ud blandt bundskraberne. Blot 8 pct. var i mål med den digitale omstilling.

Digital umodenhed

Hvorfor er det et kardinalpunkt? Det er det, fordi digital modenhed er forudsætningen for at kunne udnytte det store datagrundlag i forretningsudviklingen. Hvert enkelt energiselskab har brug for en digital rygrad i form af sammenhængende it-systemer og analytiske softwareredskaber, herunder også AI, for at få det nødvendige overblik og indsigt i fremtidige investeringsscenarier: Hvor skal nye vindmølleparker, gasledninger og energikabler placeres for at give bedst muligt afkast på både selskabets, samfundets og klimaets bundlinje? Hvornår skal investeringerne foretages, og hvad bliver det forventede afkast?

Med den tunge samfundskritiske rolle energisektoren har og i stigende grad får, medfølger der en ekstra forpligtelse til at træffe de rigtige investeringsbeslutninger. Det har ikke blot alvorlige forretningsmæssige, men også samfundsmæssige konsekvenser at sende investeringerne på fejlagtig kurs. Det har vi blandt andet set i vindenergisektoren og senest brintbranchen, hvor det har været nødvendigt at trække i nødbremsen på store projekter, fordi man ikke var i stand til at beregne langtidsudsigterne og den forventede effekt af dem.

Den slags børe give sved på panden. Ikke kun i de berørte selskaber, men også i branchen som helhed.