Teknologisk paradoks: Når kunstig intelligens gentager fortidens fejl
Skaber AI værdi eller er det endnu en tidsrøver? Virksomheder risikerer at gentage tidligere ineffektive mønstre med generativ AI, hvis de ikke prioriterer reel værdiskabelse og kritisk vurderer teknologiens indflydelse på kerneforretningen.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Teknologi kommer altid med et løfte om at hjælpe os med at få styr på tingene. Men samtidig sørger teknologi også helt systematisk for at give os flere ting at holde styr på.
Da bilen blev allemandseje, kunne man forvente, at det hypereffektive transportmiddel, som fik os lynhurtigt fra A til B, ville få transporttiden til at styrtdykke. I stedet skete der det, at antallet af A’er og B’er, vi fandt det vigtigt at blive transporteret mellem, steg eksplosivt.
Historien går igen for flere andre teknologier. Før e-mailen på genial vis automatiserede de mest tidskrævende dele af brevudveksling, fyldte skrivning og distribution af breve en yderst begrænset del af en almindelig arbejdsdag. I dag er det blevet en tidsrøver af de helt store.
Dynamikken synes at være, at vi gør mere af det, der bliver nemmere, fremfor at udnytte tiden til værdiskabende gøremål.
Det spørgsmål, alle virksomheder bør stille sig selv i dag, er, hvordan vi tilgår tidens mest løfterige teknologi, kunstig intelligens, uden at gentage de uproduktive mønstre. Pudsigt nok er den gren af teknologien, der skaber størst forventninger, nemlig generativ AI, også præget af dilemmaer.
Til forskel fra klassisk AI, som er velegnet til f.eks. dataanalyse, forecasting og segmentering, er generativ AI bl.a. velegnet til tekstproduktion, interaktion og idéudvikling. Desværre tyder det på, at vi allerede er godt i gang med at bruge generativ AI til at gentage fortidens fejltagelser og gøre mere af det, der bliver nemmere i stedet for at lave reel værdiskabelse: Flere AI-genererede corporate LinkedIn-posts, linkbuilding-blogindlæg, lange e-mails og pressemeddelelser. Flere afsendte tilbud og modtagelse af uengagerede jobansøgninger.
Det bemærkelsesværdige er, at den overflod af content, fremkomsten af digitale medier og kommunikationskanaler i første omgang gav anledning til, indledningsvist blev løst med netop AI: Machine-learning-algoritmer, som sorterer i den uoverskuelige mængde af informationer.
I dag, hvor en stigende andel af informationerne genereres af AI, er der ved at opstå den absurde situation, at vi har to typer af kunstig intelligens – én, der sorterer i data og én, der skaber data – som efterlader os med omtrent det samme som før. Når den uendelige mængde information er genereret, afsendt og modtaget, sorteres den af en AI-model, så vi står tilbage med en mere overskuelig mængde, der kræver menneskelig stillingtagen.
Uanset, om det gælder jobansøgninger, tilbud eller e-mails, er der en øvre grænse for, hvad vi kan rumme at tage stilling til, så i bund og grund havner vi omtrent samme sted som før, men nu med ny teknologi som overtager en stor del af kommunikationen mellem virksomheder, mennesker og samarbejdspartnere. At slippe ud af teknologifælden er ikke let, men der er flere ting, vi kan gøre.
På et lavpraktisk plan kan vi blive ved at stille os selv og hinanden kritiske spørgsmål til det, vi umiddelbart ønsker at bruge generativ AI til. Får vi mere kvalitet af dette her? Hvordan peger det ind på vores kerneforretning? Påvirker det medarbejdertrivslen og kulturen positivt? Hvilken ny adfærd kommer det til at skabe?
På teknologisiden kan vi, når vi i organisationen undersøger, hvad AI kan bruges til, sikre os, at tænke AI i bred forstand frem for at isolere det til generativ AI. De steder, der kan skabes meningsfuld automatisering, effektivisering og ægte, kvalitetsmæssige forbedringer, skal ikke alene findes med generativ AI, men også med klassisk AI eller andre værktøjer i tankerne.
Og så skal den grundlæggende tilgang til teknologianvendelse selvfølgelig leve op til gode gamle dyder og besvare de store spørgsmål, som var vigtige før AI blev en ting og som er mindst lige så vigtige i dag:
- Spørg, hvordan vi skaber en fantastisk arbejdsplads.
- Spørg, hvordan vi skaber fantastiske kundeoplevelser.
- Spørg, hvordan vi skaber fantastiske produkter.
- Spørg, hvordan vi forbliver relevante i vores marked.
- Spørg, hvordan vi sikrer både økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed.
Eller anderledes sagt: Sæt visionerne før teknologien. Med AI’s enorme potentiale og fascinationskraft er der en oplagt risiko for, at det enten bliver en løsning på jagt efter et problem, hvilket er den sikre vej til fejlslagne projekter og spildte investeringer, eller at vi skaber en refleksionsløs produktionsmaskine, der øger mængden af content, interaktion og idéer uden at gøre en reel forskel for kerneforretningen.
Vi skal ikke være bange for generativ AI, men vi skal, som ved alle teknologivalg, tænke os rigtig godt om, før vi omfavner teknologien.
