Fortsæt til indhold

Dramatisk Coloplast-exit fyrer op under pressede topchefer

Manglende eksekveringskraft, energi og vækstappetit koster børsdarlings adm. direktør jobbet. Det kan få sædet under mange andre topchefer til at blive brandvarmt.

Debat

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Søren Linding

Resultatprognosen blev nedjusteret i sidste uge. Det var langt fra verdens største budgetafvigelse og kunne i sig selv være undgået. Men det blev den ikke.

En stor, meget lønsom børsnoteret milliardkoncern ser sin vækst falde med få procentpoint og driftsmarginen endnu mindre. Børskursen er kommet under pres i kølvandet på et par store opkøb, men derouten blegner i forhold til andre store selskaber.

Alligevel afskediges Coloplasts adm. direktør gennem de sidste fem og et halvt år, Kristian Villumsen, og fratræder med øjeblikkelig virkning.

Bestyrelsesformand og tidligere adm. direktør Lars Rasmussen overtager midlertidigt chefstolen, indtil en afløser forventes på plads inden for de næste 12 måneder. Der er ingen interne kandidater klar. Det virker meget dramatisk. Unødvendigt dramatisk.

Derfor må den reelle baggrund findes et andet sted. Det mest naturlige sted.
Søren Linding

Begrundelsen er hverken nedjusteringen eller den finansielle performance. Med indgangen til en ny strategiperiode forlanger bestyrelsen kraftigere eksekveringskraft, mere energi og større sult på vækst i butikken.

Det kan formentlig siges om de fleste bestyrelser i en turbulent verden, hvor mange grundantagelser er vendt på hovedet, uforudsigelighed er et vilkår, og kriseledelse skal mestres til perfektion.

Derfor må den reelle baggrund findes et andet sted. Det mest naturlige sted. I den første episode af Finans’ podcast-serie om bestyrelsesarbejde, Bestyrelsestoppen, fortæller netop Lars Rasmussen åbenhjertigt om det store behov for et tillidsfuldt forhold mellem især bestyrelsesleder og topchefen. Det er den afgørende krumtap i en velfungerende topledelse.

Hvis bestyrelsens tillid til topchefen ikke er til stede, går den ikke længere. Der må have været mere pres nede i sundhedskoncernens maskinrum, end regnskabstallene på overfladen vidner om.

Lars Rasmussen er trådt til som midlertidig topchef i Coloplast. Arkivfoto

At Lars Rasmussen tager over som midlertidig topchef i Coloplast er en ommer. Det burde han som formand for Komitéen for God Selskabsledelse have sagt nej til. Der kunne nemt være fundet en anden løsning. Det har fra starten været dårlig governance at Lars Rasmussen tog over på formandsposten, da han slap tøjlerne på den daglige øverste ledelse.

Fyringssæsonen kan være startet tidligt i år.
Søren Linding

Derfor bør Lars Rasmussen også have stillet sig selv det meget følsomme spørgsmål, nemlig om det reelt burde have været ham, der gik af, hvis forholdet til Kristian Villumsen ikke fungerede længere.

Det er selvfølgelig ikke kun Lars Rasmussens egen beslutning. Her spiller det en stor rolle, at kontrollen reelt ligger hos storaktionær Niels Peter Louis-Hansen. Det er trods alt ikke kun Lars Rasmussens egen beslutning, hvad der er i selskabets bedste interesse.

Men selv uden at gå i detaljer med selskabsspecifikke forhold sender fyringen af Kristian Villumsen et tydeligt signal til alle andre topchefer i større danske selskaber om, at kravene til de finansielle resultater stiger. Der er i en foranderlig verden ikke plads til langmodighed. Finansiel robusthed, operationel fleksibilitet og kompromisløs konkurrencekraft prioriteres højere end set i mange år.

Fyringssæsonen kan være startet tidligt i år.

Søren Linding er redaktør og erhvervskommentator på Finans.

Artiklens emner
Ledelse
Medicoindustrien