Wall Street har brug for flere kvindetoiletter
Investering har altid været en mandsdomineret verden, men nye behov og måder at arbejde med investering og rådgivning på kan bane vejen for endnu flere kvinder og skabe en positiv forandring i branchen.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det er ikke tilfældigt, at de store film om finansverdenen har haft mænd i hovedroller: ”Wall Street” (1987, Michael Douglas), ”The Big Short” (Christian Bale, 2015) og ”Wolf of Wall Street” (Leonardo DiCaprio, 2013). Finansverdenen har altid været mandsdomineret, og filmene har i høj grad været præget af grådighed og en skruppelløs jagt på høje afkast.


