Udsigt til pæne stigninger i reallønnen de kommende år
Hvor meget kommer lønnen til at stige på det private arbejdsmarked de kommende år? Og hvad med usikkerheden i den globale økonomi?
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
De seneste overenskomstaftaler på det private arbejdsmarked falder på plads i disse uger. Men hvor store lønstigninger kan vi forvente?
Når jeg skriver forvente, er det fordi hovedparten af lønstigningerne på det private arbejdsmarked bliver forhandlet lokalt. Her tager lønforhandlingerne udgangspunkt i, hvordan det går med den enkelte virksomheds økonomi.

