Nu bliver det meget sværere for USA's centralbank
Nye toldsatser vil fra i dag udløse stigende inflation og aftagende vækst i USA. Det er en udfordring for de pengepolitiske beslutningstagere, der både skal sikre stabil lav inflation og fuld beskæftigelse.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Den mest skelsættende begivenhed for de finansielle markeder i mange år er denne uges annonceringer af de kraftigste stigninger i de amerikanske toldsatser i 90 år.
Disse linjer skrives forud for annonceringen. Det, vi kan sige med sikkerhed, er, at de vil være stagflationære: Det vil sige medføre stigende inflation og aftagende vækst. Dette kan udgøre…

