Indfør turismeskat frem for dyre metrobilletter i København
København presses af stigende turismetal, der skaber trængsel, ændrer bylivet og driver priserne i vejret for byens borgere. En turismeskat er bedre end høje metropriser til at dæmpe presset og sikre, at byen forbliver attraktiv for både beboere og besøgende.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det er snart sommer. Det betyder et gensyn med sol, ferie og med turister i Danmark. De lægger udenlandsk tjente penge i Danmark, hvilket er en god ting. Deres forbrug i landet skaber jobs inden for bl.a. hotel og restauration, og det skæpper i de offentlige kasser.
Men særligt i København er der efterhånden kommet rigtig mange turister, og antallet stiger år for år. Efter et fald i corona-årene slog antallet af overnatninger i 2024 igen rekord med over 15 mio. overnatninger.
Når der er mange turister på lidt plads, kan det give problemer. Turister slider på infrastruktur, skaber trængsel og ændrer butikssammensætningen i bykernen. De presser priserne op lokalt – ikke mindst på ejendomsmarkedet, hvor det kan blive dyrt for de lokale beboere, fordi de konkurrerer mod den indtægt, som udlejning til turister kan give.
I andre byer i Europa har dele af befolkningen vendt sig mod turister med fysiske sammenstød til følge. Der er København ikke endnu. Men en turismeskat kan hjælpe med at holde uviljen mod overturisme under kontrol.
Regeringen har for nylig indført et tiltag, som har karakter af en turismeskat, da man indførte et særligt tillæg på 20 kr. for at tage metroen til og fra lufthavnen i Kastrup.
Men metropriser er et skidt instrument til at begrænse gener ved turisme. For prisstigningen rammer ikke kun turister, men også alle dem, der skal til lufthavnen på vej på ferie eller forretningsrejse. Turister, der ankommer med tog, bil, bus og ikke mindst krydstogtsskib, går fri.
Krydstogtsturister udgør en særlig udfordring. De bruger typisk færre penge i landet end andre turister, men presset på byen er uændret. Desuden følger der en betydelig luftforurening med for byen i form af skadelige partikler og molekyler, når krydstogtsskibene lægger til kaj. Det er derfor vigtigt, at en fremtidig turismeskat omfatter besøgende krydstogtsskibe.
En turismeskat ville være en nyskabelse i Danmark, men det er et almindeligt fænomen i udlandet. Amsterdam hævede sidste år sin skat til 12,5 pct. af hotelprisen. Det er en høj afgift. Men Amsterdam er også samme størrelse som København, og har næsten dobbelt så mange turister. Det giver et helt andet niveau af udfordringer.
En afgift vil forventeligt give et fald i antallet af turister – det er en del af pointen. Færre turister begrænser generne, men naturligvis også de økonomiske indtægter fra turister, om end skatteindtægterne kan opveje indtægtsnedgangen helt eller delvist. Man bør dog ikke frygte for langvarig ledighed blandt tidligere beskæftigede i de turismeafhængige erhverv. På længere sigt tilpasser økonomien sig, og de finder vej til andre job.
Der er altså gode argumenter for en turismeskat i København. Niveauet af skatten skal selvfølgelig afspejle graden af problemer, og en turismeskat behøver derfor ikke at starte på Amsterdam’ske niveauer. Men hvis København skal bevare sin position som en attraktiv by for dets indbyggere, er det på tide at overveje hvordan man sikrer sig, at antallet af turister i København lander på et fornuftigt niveau.
