Risiko for regning på 3 pct.: Sådan undgår du at falde i bidragsfælden
Omkostningerne ved et realkreditlån er høje. Bidragene ligger fast, men vi kan minimere skaden af dem ved at sammensætte vores lån rigtigt.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Boligejerne vælter over i F1-lånet, der har fået et regulært comeback. Men pas på F1-lånere. I risikerer en unødvendig ekstraregning på næsten 3 pct.
Regningen er en kombination af højeste bidragssats, tillæg for afdragsfrihed samt kursskæring. Det sidste er typisk på 0,3 kurspoint, som realkreditinstitutterne - af en eller anden grund - snupper, hver gang et lån lægges om. Og det sker i sagens natur hvert år for et F1-lån.
De voldsomme udgifter udløses kun for den del af lånet, der ligger i udlånsintervallet 60-80 pct. I det interval skal man betale 0,8 pct. Op til 60 pct. betaler man ikke længere et ekstra bidrag.
Belåner man boligen fra 0-80 pct. med F1, er det gennemsnitlige bidrag 1,1 pct.
Mybanker har tidligere beregnet, at omkostningerne på den yderste del af et F1-lån og såmænd også andre lån er så høje, at det bedre kan betale sig at betale med en kassekredit. Tankevækkende.
Regnestykket dertil er meget komplekst, men det holder.
Det er en illustration af, at det ikke længere er en selvfølge, at vi skal hoppe på standardløsninger, når vi vælger et nyt boliglån.
