Fædre tager barsel som aldrig før – og det gavner os alle
Den øremærkede barsel har tre års fødselsdag den 2. august. Det har været godt for mændene, en gevinst for virksomhederne og en nødvendighed for kvinderne. Men vi er ikke i mål endnu.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
På bare tre år er fædres barsel steget med næsten 30 dage. I dag tager danske fædre i gennemsnit barsel i 9,5 uger. Det er en bemærkelsesværdig fremgang i forhold til de knap 5,5 uger, fædrene holdt tidligere. Og det er en fremgang, der slår igennem i hele landet og på tværs af brancher.
Det er ikke sket af sig selv. Det er sket, fordi vi med lovgivning…

