Fortsæt til indhold

Når du lykkes med at være grådig og initiativløs, klapper vi af dig

Jeg har ofte tænkt, at virksomheder med for store overskud måske egentlig er dem, der klarer sig dårligst. At pengene er et tegn på grådighed og mangel på innovation, skriver Casper Kirketerp-Møller i dette indlæg.

Debat
Casper Kirketerp-Møller,adm. direktør for Clever

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Casper Kirketerp-Møller

Alle virksomheder spiller i dag det samme spil: Få så mange penge ned gennem forhindringerne på resultatopgørelsen, så de lander på bunden. Køb billigt. Sælg dyrt. Klem lønninger. Undgå risiko. Og når du lykkes med at være grådig og initiativløs, klapper vi af dig i medierne og på aktiemarkedet.

Vi er blevet opdraget til det: Capture value. Maksimér profit. Efterlad intet på bordet. Jeg har selv været en del af spillet, særligt da jeg arbejdede med M&A. Set, hvordan jagten på profit kvæler idéer, relationer og mod. Og jeg har ofte tænkt, at virksomheder med for store overskud måske egentlig er dem, der klarer sig dårligst? At pengene er et tegn på grådighed og mangel på innovation.

Ifølge en analyse fra 2023 lavet af EY baseret på data fra McKinsey er den gennemsnitlige levetid for en virksomhed på det amerikanske aktieindeks S&P 500 kun 15 år. Det betyder ikke, at virksomhederne dør, men at de ikke længere er blandt de mest betydningsfulde. De bliver udkonkurreret, opkøbt eller overhalet.

Artiklens emner
Ledelse
M&A