Fortsæt til indhold

Kære mænd. Jeg må indrømme, at jeg savner jeres slips

Slipset forsvinder mere og mere. Det er en skam, for det er en personlighedsmarkør, der signalerer, at man har gjort sig umage.

Debat
Susanne JuhlProfessionelt bestyrelsesmedlem

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Susanne Juhl. Foto: Poul Christensen

I begyndelsen af juni var jeg så heldig at løbe ind i fotograf Poul Christensen ved Byggeriets Diversitetsdag, hvor jeg var keynote speaker.

Jeg følte mig ærlig talt i stødet til at blive portrætteret (OK, indrømmer, jeg er en linselus, så jeg kan generelt faktisk godt lide at stå foran kameraet) - med et nyt sæt tøj*, nyklippet, flotte smykker, så god en makeup som jeg kan præstere, osv.

Derfor spurgte jeg Poul, om han ville tage et portrætfoto af mig. Jeg er meget tilfreds med resultatet, som vi skød på stedet i foyeren hos DI. Billedet fanger mig, som jeg opfatter mig selv, og som andre forhåbentlig opfatter mig: Åben, spørgende, imødekommende, men også med kant og med et glimt i øjet.

Skud ud til Poul - du er virkelig prof!

Er der noget LinkedIn i det, tænker du - udover den sædvanlige ananas i egen juice? Ja, det synes jeg, for det fik mig til at reflektere over, hvor meget rigtig mange kvinder i business gør ud af sig selv (og jeg tager slet ikke førsteprisen her) - fordi vi har lyst, men også fordi det forventes af os - både fra mænd og fra andre kvinder.

Det er noget, som vi bruger rigtig meget tid på og helt ærlig mange penge. Udover at sneakers er blevet lidt mere accepterede, så er det faktisk et område, som jeg oplever ikke har ændret sig synderligt for kvinders vedkommende. Og fordi vi ofte er i mindretal, er vi mere synlige.

Mænd derimod…🙄😂 Jeg vil nøjes med at dvæle ved det forsvundne slips 👔 Guys, you had one job! Den primære forskel på hjemmehabitten og arbejdstøjet er nu stort set forsvundet, og det opleves ofte som om, at det at smide slipset har medført, at man generelt mener, at man kan klæde sig mere afslappet.

Jeg må indrømme, at jeg savner slipset. Det var en måde at signalere formalitet og respekt, at man har gjort sig umage, en stilmarkør og også en personlighedsmarkør med farver og knuder.

Derfor kæmpe kudos til de mænd, der holder fanen højt - i går var jeg f.eks. totalt outdressed af Henrik Appel og som altid af Marco Damgaard, som vist tager prisen for at være den bedst klædte borgmester?

Tak for jer 🙏

* Skræddersyet fra Annette Freifeldt - fordi jeg kan (og ja, jeg har betalt for det, så ingen reklame her), fordi jeg med mine proportioner ikke passer stangtøj og fordi det er lækkert og bæredygtigt.

Indlægget er første gang bragt på Linkedin.