Kan kunstig intelligens få mit realkreditlån til at gå væk?
Bliver vi mon rigere af kunstig intelligens? Kan AI udrydde sult og krig eller få mit realkreditlån til at gå væk, spørger Rune Wagenitz Sørensen og kaster et kritisk blik på de galoperende stigninger i AI-aktier.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Man siger om investering i aktier, at markedet altid har ret. Det har det nu ikke altid, i hvert fald ikke i første omgang.
Hvis ikke du selv husker IT-boblen, har du garanteret læst om den, når du interesserer dig for investering: I årene op til år 2000 blev kurserne drevet i vejret i stærk tillid til, at alle selskaber, der lavede et eller andet med internettet, nok skulle blive en god forretning.
Sådan gik det ikke, og boblen brast. Senere var der andre selskaber, som begyndte at tjene penge på netbaserede forretningsmodeller; ”det er den anden mus, der får osten”, som man siger.
I dag har vi så en enorm interesse for selskaber, der har noget med kunstig intelligens at gøre. Bør man så investere ekstra penge i den type selskaber nu, eller er det en boble? Det er svært at svare på, om der er en boble. Men vi ser eksempler på helt enorme kursstigninger, der ikke bygger på nogen eksisterende indtjening. Grundlaget for stigningerne er, at et teknologisk nybrud vil skabe store indtægter engang i fremtiden.
Altså ligesom før IT-boblen i sin tid.
Tag som eksempel et af de store amerikanske selskaber Palantir Technogies. Kursen er mere end mangedoblet på få år. Price/earning er tæt 400. Køber man aktien til den pris, må man altså forestille sig, at indtjeningen snart bryder gennem atmosfæren, eller noget i den retning. Det kan være, at den gør. Det kan også være, at Palantir snubler, og forretningsmulighederne ender med at blive snuppet af nogle selskaber, vi slet ikke har hørt om endnu. Ligesom da Alta Vista tabte til Google.
Her er en lille kursgraf, jeg har fået netop Google til at tegne:
