Pas på arbejdsmarkedets pensioner, hvis rammerne skal ændres
Opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne har været en kæmpe succes. Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter har helt været afgørende. Derfor skal parterne også sidde med ved bordet, hvis man vil ændre på rammerne, f.eks. ved deling af pension ved skilsmisse.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Arbejdsmarkedspensionerne er en af de største succeser i det vores velfærdssamfund. De har ikke kun betydning i Danmark. Internationalt bliver de fremhævet som et forbillede, og ifølge Draghi-rapporten udgør pensionsopsparingen i Danmark, Holland og Sverige, på trods af landenes beskedne størrelse, hele 62 pct. af den samlede pensionsopsparing i EU.

