Vi taber milliarder på medarbejdere, der blot "møder op"
Globalt koster overbelastning 530 mia. dollar i tabt produktivitet. Vi løser det ikke med flere strategier, men ved at hente trivslen helt ned i øjenhøjde, hvor medarbejderen befinder sig i en travl hverdag.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Danske virksomheder har aldrig brugt flere penge på trivsel, end de gør i dag. Vi tilbyder frugtordninger, yoga i frokostpausen og hurtig adgang til psykologhjælp.
Intentionen er prisværdig, men resultatet er nedslående. Sygefraværet stiger, engagementet daler, og mange ledere står tilbage med en følelse af, at de massive investeringer i ”det gode arbejdsliv”…


