Fristelsens natur: Går der hul på pensionsdæmningen?
Hvor meget af pensionsopsparingen skal bruges på forsørgelse i den tredje alder – og hvor meget skal bruges til andre formål forinden? Kreativiteten er stor, når det kommer til at finde værdige formål. Men hvordan undgår man at tømme hele søen, hvis der først er slået hul på dæmningen?
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Danskernes pensionsopsparing har rundet 5.300 mia. kr. En del af beløbet er udskudt skat, men det er fortsat et stort beløb. Og det frister:
Politikere ser et immobilt beskatningsobjekt, der måske også kan tjene andre politiske formål. Som eksempel skal særskatten på pensionsselskaber og andre finansielle virksomheder ifølge regeringsgrundlaget øges…

