Så er det nu: Brug flere penge

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Vi bruger for få penge åbenbart. Inflationen, der er et andet ord for prisstigninger, er meget lav. I august er vi helt nede på 0,5 pct. Den burde være 2 pct. Og nu frygter flere økonomer deflation.

Det er et økonomisk begreb, der er ensbetydende med faldende priser og økonomisk nedtur.

Men hvorfor i alverden er det ikke bare bare godt, at priserne falder? Burde vi ikke glæde os over det? For at få svar på det, benytter jeg mig af et journalistisk kneb, som bruges mere og mere.

Journalister interviewer i stigende grad journalister, men da jeg ikke kan finde nogen journalister, der ved noget som helst om emnet, har jeg som sædvanligt valgt at interviewe mig selv.

Alle siger, vi skal bruge flere penge. Hvad med dig selv?

Da jeg kom hjem fra ferie, fandt jeg ud af, at jeg havde en vandproblematik under køkkenvasken.

Jeg var i tre forskellige byggemarkeder for at finde materialer, og så brugte jeg det meste af en weekend på at reparere det.

Hvad har det med øget inflation at gøre?

Jo, det virkede slet ikke. Så jeg ringede til min genbo Jens, der er VVS’er. En af hans dygtige ansatte løste problemet på under en time.

Så jeg satte gang i beskæftigelsen i de tre byggemarkeder. Personalet der skulle både udlevere materialerne og tage dem tilbage. Samtidig satte jeg gang i olieindustrien, fordi de tre byggemarkeder lå et godt stykke fra hinanden. Og så støttede jeg små og mellemstore virksomheder ved at bruge en VVS-mand.

Hvorfor skal vi absolut bruge flere penge?

Når jeg siger Japan, hvad siger du så?

Her er det mig, der stiller spørgsmålene. Hvad har det her med Japan at gøre?

Et eller andet skal der ske, for vi er langsomt, men uhyggeligt sikkert ved at nærme os japanske tilstande. Det var en næsten 20-årig lang periode med faldende priser og ingen vækst. Perioden trækker stadig dybe spor i japansk økonomi.

Udgangspunktet for den var en boligboble, en aktieboble og en forbrugsboble. Alle boblerne sprang med et brag. Vi kender det godt, ikke?

Japan kom først med en monsterkrise, og vi kan godt følge efter, hvis vi altså bliver ved med at kopiere japanernes måde at håndtere vores økonomi på.

Hvad gik galt i Japan?

Det, japanerne bla. gjorde, var at holde op med at få børn. Tilliden til fremtiden var ikke stor nok til, at de turde sætte børn i verden. Det betyder, da japanerne er sejlivede, at der bliver færre og færre af dem i den arbejdsdygtige alder.

Den udvikling er accelereret, og det kan ses i den samlede produktion, det såkaldte bruttonationalprodukt, der falder.

At folk bliver gamle, skal ikke gøres til et problem. Det er kun glædeligt. Men det er ikke godt for forbruget og dermed produktionen. For vores forbrug topper typisk, lige inden vi fylder 50 år.

Men har vi allerede japanske tilstande?

Ikke endnu, men flere økonomer mener, vi er stærkt på vej.

Nu vil jeg ikke høre mere om Japan. Hvad sker der i Danmark?

Ikke rigtig noget, og det er problemet. Hverken i Danmark eller resten af Europa er der gjort specielt meget for at få os ud af krisen. I USA har man trykket på seddelpressen og sprøjtet kontanter ud i samfundet. Det er et hidtil uset økonomisk eksperiment, og noget ser ud til, at det er lykkedes.

Der er i hvert fald langt mere gang i amerikansk økonomi end i europæisk. Det hele står i stampe.

Men er det ikke godt, at priserne falder, så får vi jo råd til mere?

Jo, på kort sigt. På mange måder er det godt for vores privatøkonomi. For vi har ikke fået særligt store lønstigninger de senere år. Reelt har vi fået mere til forbrug, fordi priserne stort set ikke er steget.

Men hvis nu priserne bliver ved med at falde, hvem vil så købe noget som helst?

Nu spørger du igen. Husk, det er dig, der skal give svarene!

Nå ja. Svaret er, at det vil ingen. Man vil jo ikke købe en vare her og nu, hvis man forventer, at den falder dagen efter. Og det gælder alle varer måske med undtagelse af fødevarer. For mad skal man have.

Alle venter med at købe, og så er der ingen grund til at producere flere varer. Det betyder fyringer.

Det lyder uhyggeligt. Der er vel ikke andre uheldige konsekvenser af deflation?

Jo, der er. Danske boligejere er nogle af verdens mest forgældede. Vi skylder langt mere i vores hus end andre. Og når der er deflation, stiger værdien af vores gæld. Du får lige et eksempel.

Ja tak!

Når der er inflation, udhules vores gæld.

Lad os sige, at du låner 2 mio. kr. til et hus.

Priserne stiger med 2 pct., og dermed er huset pludselig 2,040 mio. kr. værd, men du skylder stadigvæk kun 2 mio. kr. væk.

Hvis du har et fastforrentet lån, og din løn følger med op, vil boligudgifterne, som årene går, udgøre en mindre og mindre andel af lønnen. Boligudgiften er låst fast, mens lønnen stiger.

Samtidig vil det være mere sandsynligt, at din bolig også vil stige i pris og dermed hurtigere lægge afstand til gælden.

Er der omvendt deflation, og den resulterer i lønnedgang, vil boligudgiften udgøre en større og større del af lønnen. Dertil kommer, at deflation formentlig også vil slå over i boligprisfald.

Hvis priserne falder 2 pct., ser regnestykket sådan ud: Huset er nu kun 1,960 mio. kr. væk, og gælden er stadig 2 mio. kr. Priserne falder. Men gælden består.

Det lyder uhyggeligt, men hvor ved du alt det fra?

Jeg ved godt, jeg nu svigter det, som har udviklet sig til en trend blandt tv-journalister, nemlig at de er altvidende. Men jeg har min viden fra en økonom i Arbejdernes Landsbank, Sydbank og AgroMarkets.

Siger de også noget om, hvad der kan gøres?

Måske er løbet kørt. Mange mener, at Den Europæiske Centralbank har været for sent ude, og selv om der kommer flere penge i omløb, er det ikke sikkert, at folk har lyst til at bruge dem.

Så det ender hos os selv. Vi er nødt til at begynde at bruge nogle flere penge.

Har du råd til det?

Efterhånden føler jeg det nærmest, som om jeg ikke har råd til at lade være. I mit tilfælde kniber det ikke med idéer.

Held og lykke med det!

Det får vi vist brug for.

Det ser sådan ud, og tak fordi jeg kom.

Selv tak.