Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Lovpakke sikrer ikke andelsboligen

Mange andelsboligforeninger kommer i knibe, fordi de fanges i et spind af eksotiske finansielle produkter. Ganske få mennesker har mulighed for at gennemskue disse finansielle instrumenter – og slet ikke de studerende og pensionister, som ministeren siger, han vil beskytte.

Artiklens øverste billede
Hver 9. andelsboligforening er insolvent, viser tal fra Ministeriet for by-, bolig- og landdistrikter.

Minister for by-, bolig- og landdistrikter Carsten Hansen (S) har stillet et lovforslag, der ifølge ministeren, strammer kravene, når man stifter en ny andelsforening.

Man må ikke længere budgettere med salg af lejligheder, og kravet om tilslutning blandt lejerne øges. Derudover skal der nu opstilles et 10-årigt stiftelsesbudget, der sammenholdes med et almindeligt realkreditlån.

Disse tiltag vil ifølge ministeren »sætte en stopper for at man stifter foreninger på et usikkert økonomisk grundlag«.

Vi må skuffe ministeren.

Disse tiltag vil ifølge ministeren »sætte en stopper for at man stifter foreninger på et usikkert økonomisk grundlag«. Vi må skuffe ministeren.

Irene Elise Larsen og Niels Bjørnstrup, talspersoner for foreningen af Andelsboligforeninger i Krise

Efter vores opfattelse i Foreningen af Andelsboligforeninger i Krise er disse tiltag langt fra nok. Faktisk er det meget usandsynligt, at tiltagene ville have forhindret bare en af de mange nødlidende andelsboligforeninger i at være blevet stiftet.

I stedet skal man stille større krav til de kommende andelshavere og fjerne adgangen til de mest eksotiske låneformer.

Man ser ofte, at en forening finansieres ved et realkreditlån – eller et af de såkaldte swaplån – op til 80 pct., mens den sidste femtedel finansieres med en kassekredit. En forening med en finansiering tæt på 100 pct. har et meget ringe udgangspunkt, da de er meget sårbare overfor ændringer i økonomien.

Ministeren udtaler, at »Vi stiller med vilje ikke krav om, at man skal skyde en vis mængde penge ind, for det kan forhindre den studerende og pensionisten i at være med«.

Det er naturligvis en fornuftig tanke, men man får ikke billige boliger ved at stifte foreninger med lavt indskud. Tværtimod.

Lavt indskud betyder som regel høj månedlig boligafgift og optimistiske budgetter, der ikke holder i længden. Derfor er det nødvendigt med et indskud af en størrelse, der sikrer foreningen en sund økonomisk polstring fra starten.

Vi har set mange eksempler på, at stigende renter på kassekreditten eller forhøjede bidragssatser sender sunde andelsboligforeninger i krise. Realkreditten og banker skruer op for profitten på bekostning af andelshaverne, og det kan de trygt gøre, når foreningen forhindres i at flytte sit lån til et andet realkreditinstitut. Det kan man nemlig ikke, hvis belåningen er tæt på 100 pct.

Vi går stærkt ind for, at der stilles krav om, at 20 pct. af købesummen betales som indskud

Derfor går vi stærkt ind for, at der stilles krav om, at 20 pct. af købesummen betales som indskud. Når der er lagt et beløb fra starten, giver det samtidig en større sikkerhed for, at andelshaverne får deres indskud tilbage ved salg.

Det sikrer også, at andelshaverne har en økonomisk interesse i foreningen. En andelsboligforening, hvor beboerne ikke har nogen økonomisk interesse, er reelt ikke en andelsboligforening, men blot et sted, hvor man bor til leje uden lejelovens beskyttelse.

Man skal også kigge på adgangen til afdragsfrihed på lånene. Det skal som minimum begrænses – eller slet og ret fjernes. Det er en forudsætning for en sund økonomi i foreningen, at man afdrager på gælden fra start. Ellers kan fremtidig vedligeholdelse nemt vælte læsset. Afdrag er også vigtigere i andelsboligforeninger end i ejerboliger, fordi man i en andelsboligforening er afhængig af de øvrige andelshavere, når gælden skal betales.

Mange andelsboligforeninger er kommet i knibe over de sidste 10 år, fordi de er blevet fanget i et spind af eksotiske finansielle produkter

Mange andelsboligforeninger er kommet i knibe over de sidste 10 år, fordi de er blevet fanget i et spind af eksotiske finansielle produkter. Ganske få mennesker har mulighed for at gennemskue de finansielle instrumenter – og slet ikke studerende og pensionister, som ministeren siger, han vil beskytte.

Den form for spekulation har drastiske konsekvenser for nuværende andelshaverne, der alle har tabt deres indskud og yderligere må slås med en finansiel sektor, der nægter at slippe deres guldkalv.

Vi mener, at komplekse finansielle instrumenter som renteswap og rentetrapper slet og ret bør forbydes for andelsboligforeninger. 

Hvis man afskaffer adgangen til eksotiske finansielle produkter, er man med til at sikre, at andelsboligforeninger ikke længere bliver spekulationsobjekter til glæde for pengeinstitutter og til stor skade for almindelige danskere i en andelslejlighed.

Kravet om større tilslutning til en andelsboligforening og en vis kontant udbetaling vil naturligvis medføre, at der stiftes færre andelsboligforeninger. Det ser vi faktisk som en fordel.

Vi ved nemlig om nogen, hvordan det er at bo i en andelsboligforening, der aldrig burde være stiftet.

Af Irene Elise Larsen og Niels Bjørnstrup, talspersoner for foreningen af Andelsboligforeninger i Krise (www.ab-i-krise.dk)

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.