Ulighed skader den økonomiske udvikling
I stedet for at sænke overførselsindkomsterne og give skattelettelser til de rige, skal vi investere i mennesker og sikre uddannelse til alle. For øget lighed og vækst er ikke hinandens modsætninger - tværtimod.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Ulighed hæmmer væksten.
Det er et af budskaberne i den netop offentliggjorte OECD-rapport »Does income inequality hurt economic growth?«. Her ser OECD på sammenhængen mellem ulighed og økonomisk vækst. Det er samme konklusion, som IMF tidligere på året viste. Vigtige studier i en tid hvor formuer og velstand i stigende grad koncentreres i samfundet top.

