»Pludselig fik jeg lyst til bestyrelsesarbejde«
Aktier: Topcheferne i de danske virksomheder sidder ikke så sikkert og længe i sadlen som tidligere. Det er der en god forklaring på.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Vi er i gang med regnskabssæsonen, og den første fyring er sket. Carlsbergs topchef Jørgen Buhl Rasmussen blev fyret, nå nej, det hedder det ikke. Jørgen Buhl Rasmussen fik »lyst til nye udfordringer« og pludselig lyst til at kaste sig over bestyrelsesarbejdet. Man ser det for sig. Topchefen vågner om natten efter en drøm, vækker sin hustru med ordene: »Ved du hvad, jeg pludselig har fået lyst til?«
Nej da skat, hvad?
»Jeg har lyst til ikke længere at bestemme noget, selv betale for Audien og gå ned i løn.«Hold nu op! Det er ikke første gang, at en topchef har fået lyst til bestyrelsesarbejde. Og lysten kommer lige pludselig. Der er dog påfaldende, at lysten næsten altid opstår i forbindelse med skuffende økonomiske resultater.
Foruden Jørgen Buhl Rasmussen er det relevant at nævne PFA's direktør Henrik Heideby og den tidligere topchef for Tryg, Stine Bosse. Jeg er ret sikker på, at vi ikke har set den sidste fyring – undskyld lyst til bestyrelsesarbejde – i forbindelse med denne regnskabssæson.
Kurserne på ikke mindst danske aktier er pumpet op på rekordniveauer. Det er ikke sket naturligt, men med heftig brug af doping fra centralbanker rundt omkring. Først sendte den amerikanske centralbank seddelpressen på overarbejde og støvsugede markedet for obligationer.
Samme metode vil den europæiske centralbank, ECB, nu i gang med. Vi har allerede set resultatet: Renterne er ikke bare banket i bund, men under bunden. De, der har brug for boliglån, kan få penge for at låne, de, der har mange penge, kan komme til at betale for at have dem stående.
Så langt er vi ude. At tabe penge ved at lade dem stå, kaster vi os over aktier i håbet om at beskytte vores formue. Jeg er ikke mange sekunder i tvivl om, at den lave rente har øget vores vilje til at løbe en risiko. Anden forklaring kan der ikke være på de høje aktiekurser. Regnskabstallene og fremtidsudsigterne berettiger ikke til mere.
Så kravet til topcheferne for mere gevinst til aktionærerne er enormt. Så her følger en lille guide til brug for den kommende regnskabssæson. Guiden kan med fordel bruges, når en topchef næste gang får lyst til bestyrelsesarbejde: En fyring: Ordet bruges aldrig. Det kan sammenlignes med at sige Voldemort i Harry Potter.
- Frivilligt: Betyder ufrivilligt.
- I fuld forståelse: Bestyrelsen og direktøren er helt uenige om, hvad der gik galt, og hvad der skal ske. Bestyrelsesformanden og direktøren sletter hinanden som venner på Facebook.
- Lyst til nye udfordringer: Direktøren er kørt fuldstændig sur i sit nuværende job – faktisk så sur, at vedkommende formentlig bliver nødt til at skifte branche, hvis karrieren skal fortsætte.
- Efter gensidig overenskomst: Det er en af de grimme. Her er situationen gået i hårdknude, og både virksomhed og direktør har haft advokat på. Der vil typisk være slagsmål om størrelsen af fratrædelsesgodtgørelsen.
- Det har været en god proces: Bestyrelsen har gennem længere tid forsøgt at overtale direktøren til at gå. Processen er trukket i langdrag, fordi vedkommende er en sympatisk person. Men nu er det simpelthen nok. Direktøren er nødt til at gå, for at virksomheden kan komme videre.
Kun fantasien sætter grænser for, hvem der næste gang får lyst til bestyrelsesarbejde blandt de børsnoterede selskaber. Men lad os prøve at bruge fantasien.
Mon ikke en direktør i en mindre eller mellemstor bank snart får lyst til noget andet. De seneste regnskaber samt Finanstilsynets utrættelige gennemlæsning af de regneark, der viser, hvor stort engagement bankerne har med landbrugskunderne, har eroderet flere lag af den misforståede selvforståelse bankerne har.
Så godt går det jo heller ikke, og selve bankernes forretningsgrundlag er truet. Undskyld igen. Det hedder ikke truet, men »udfordret.«Det koster bankerne penge, at kunderne har penge stående. Bankerne får negativ rente for deres indlån, men tør ikke sende regningen videre til privatkunderne.
De unge gider ikke bankerne, men vil have en smart netbank. Og så vurderes det, at flere virksomheder fornuftigvis vil benytte det lave renteniveau til at finansiere nye projekter ved selv at udstede obligationer. Dermed går bankerne glip af store indtægter.
Jo, der er en udfordring! En anden kandidat kunne være topchefen i A.P. Møller-Mærsk, Nils Smedegaard Andersen. Han har godt nok foretaget en stor oprydning, men har glemt moderniseringen. Aktiekursen i selskabet, som jeg er medejer af, ligger stort set fladt.
Konglomeratets otte ben løber ikke samme vej i øjeblikket, og oliebenet vakler. Hvis A.P. Møller-Mærsk var en bolig til salg, ville der stå i salgsannoncen: Velholdt patriciervilla til salg med attraktiv beliggenhed og havudsigt. Alle installationer er ført up to date. Der skal påregnes en del udgifter til vedligeholdelse og modernisering.
Det bliver med andre ord spændende at se, hvilke budskaber A.P. Møller-Mærsk har til sine ejere, når regnskabet offentliggøres i den kommende uge. Vi er flere, ved jeg fra mange henvendelser, der ikke er tilfredse med det afkast, vi har haft indtil videre. Så hvis lysten til bestyrelsesarbejde pludselig skulle opstå, kan det godt ske i fuld forståelse herfra.
