Uanstændighedens velfærdssystem
Arbejdsløse, der skovler velfærdsydelser ind, og bycykler til millioner af kroner som ingen bruger. Alt for mange politikere er skødesløse med skatteborgernes penge
I øjeblikket debatteres det flittigt, om det er rimeligt, at 4.500 kontanthjælpsmodtagere får offentlige ydelser i omegnen af 350.000 kr. om året. Analyser fra bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) viser, at disse kontanthjælpsmodtagere får flere penge, end knapt 700.000 lønmodtagere tjener. Vel at mærke lønmodtagere som hver dag går på arbejde, betaler skat og bidrager til det danske samfund – bl.a. dem på kontanthjælp.
Debatten skal nuanceres lidt for der er andre aspekter, som taler kraftigt for, at der ændres radikalt på det system, som er med til at fastholde en stor gruppe mennesker på passiv forsørgelse.
Vores ældre medborgere, som af den ene eller anden grund er svage, bliver i visse kommuner spist af med vakuumpakket mad og færdigretter, som mange vil betakke sig for at spise. Disse mennesker har igennem et langt liv ydet en indsats for samfundet og takken er… ugegamle madpakker. Vi skal åbenbart spare på "ældrebyrden", men vi har råd til, at 4.500 personer modtager ydelser for over 350.000 kr. om året.
En debat i sundhedssystemet går på, om vi har råd til dyr kræftmedicin – en medicin som potentielt forbedrer livskvaliteten og måske helbreder alvorligt syge kræftpatienter. Hvor kynisk det end lyder, så spørger man sig selv i sundhedssystemet, om vi har råd til at tilbyde den bedste medicin til bl.a. kræftofre, fordi man i systemet er nødt til benhårdt at prioritere. Men vi har råd til, at 4.500 kontanthjælpsmodtagere får 350.000 kr. om året i velfærdsydelser!
Samtidig kan man læse om dyre bycykelprojekter. I Københavns Kommune bruger man 84 millioner kroner på et bycykelprojekt, som man har svært ved at finde succesen i. Alligevel ønsker man at kaste yderligere i projektet.
Men hvor kommer pengene fra og kunne de anvendes anderledes? Det er spørgsmål, som man må stille sig. Det gør de ansvarlige politikere bare ikke. Og det er den røde tråd: alt for få politikere spørger sig selv om rimeligheden i den måde, de prioriterer på.
Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.