Klik. Så tæt var forsikringsbranchen på brødristeren

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Forestil dig at Nazityskland havde vundet 2.verdenskrig – og hvad Danmark så var blevet for et land. Altså som tankeeksperiment. Så ved du, hvad kontrafaktisk historieskrivning er. Man forestiller sig, hvad der ville være sket, hvis en begivenhed var faldet anderledes ud, end den rent faktisk gjorde.

I mandags skete en begivenhed, der kunne have trukket landets forsikringsselskaber ind i valgkampen. Derind hvor politikere får det her blik i øjnene, der betyder, at de kan se vælgere i en sag, mange vælgere, og hvor erhvervets argumenter registreres som en summende flue i en vindueskarm. Det var det blik, den konservative erhvervsminister Bendt Bendtsen havde i øjnene, da han i sin valgkamp i 2005 med overlæg lagde bankerne for had blandt danskerne. Ministeren ydmygede bankerne til et punkt i sagen om 50-øres gebyret på Dankort, at Finansrådets formand, Peter Straarup, offentligt erklærede sig »rystet«.

Begivenheden, der i mandags kunne have hvirvlet forsikringsbranchen ind i valgkampen, var kapslet ind i en avisartikel. Dagens tophistorie var, at forsikringsselskaberne udbetaler færre og færre penge til kunderne. Et enkelt eksempel: Fra 2010 til 2014 er udbetalingsprocenten hos Tryg faldet fra 80 pct. til 67,8 pct. Og det er vel at mærke billedet hele vejen rundt. Hele forsikringsbranchen udbetaler færre penge i erstatning til kunderne end tidligere. Og flere til ejerne, aktionærerne.

Hvad skal man mene om det? Forbrugerordførerne hos både Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti mente, at der er et problem. De var også enige om problemets årsag: At forbrugerne ikke kan gennemskue prisen på forsikringer, så der mangler konkurrence. Men hold lige den forklaring op mod lyset: Hvad skulle gennemsigtighed og prissammenligninger kunne ændre på, at a-l-l-e forsikringsselskaber i disse år sender færre penge retur til kunderne i form af erstatninger? Nej, vel? Sikkert derfor døde sagen her.

Nu skal vi til den kontrafaktiske del af festen.

Forestil dig at en ordfører i mandags havde sagt noget andet. Ordføreren havde sagt til journalisten, at nu skal du høre meget godt efter og fået det blik i øjnene, som erhvervsminister Bendt Bendtsen havde, da han i sin 2005-valgkamp lagde banksektoren op på brødristeren og tændte med et klik.

Dernæst havde ordføreren forklaret, at han i det kommende regeringsgrundlag vil have skrevet ind, at forsikringsselskaber fremover skal være underlagt de samme regler, som allerede gælder for pensionsselskaber. Nemlig at et overskud skal deles i et rimeligt forhold mellem kunder og aktionærer – kontributionsprincippet, som det hedder på fint. Finanstilsynet skal altså holde øje med, om danskerne får deres del af genvinsten, når udgifterne til skader og erstatninger falder. I form af lavere forsikringspræmier.

Se det missil blive skudt af fra et af gruppeværelserne på Christiansborg. Forestil dig at opdage at missilet er låst fast på målet, og at dine argumenter mod forslaget har samme interesse som en flues summen i en vindueskarm. Sådan gik det ikke forsikringsbranchen i mandags – historien blev en anden. Og forresten: Hvis du anser tankeeksperimentet for usandsynligt, kan det tilføjes, at tankerne blev tænkt i et forsikringsselskab op ad mandagen. Det gjorde de faktisk. Kontrafaktisk.

Anders Heide Mortensen, 51, er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet og arbejder som kommunikationsrådgiver. Han er tidl. pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Inden da var han erhvervsjournalist på Ritzau og Økonomisk Ugebrev, og efterfølgende har han været kommunikationschef i bl.a. Skandia, Sampension og DTU. Anders Heide Mortensen kan kontaktes på e-mail: anders@heidekom.dk.

Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.