Flere erhvervsfolk i folketinget? Glem det

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Ingen jul uden ris a la mande og ingen spirende valgkamp uden skåltaler om at flere erhvervsledere burde tage del i politik. Det hører med. Gør det. Det har ikke været et rigtigt valg, hvis ikke mindst tre partier og to store aviser forinden har opfordret erhvervslivet til at tage del i folkestyret, hvis ikke tidens kendte topledere er blevet spurgt ud om sagen, og hvis ikke vi har fået analysen af, hvorfor de ikke kan lokkes.

Nåja, og så var vi ved at glemme en ting, der, undskyld min blasfemi, er dette rituals svar på juleevangeliet: Vi skal have genfortalt lignelsen om dengang, da erhvervsmanden Lars Kolind stillede op for Ny Alliance med et forslag om at indføre 40 procent skat på Fyn. Amen. Hvormed Lars Kolind på et splitsekund bragte sig fra respekt til folkelig latterliggørelse. Morale: »Så kan I lære det, kan I. Sådan går det, når man er ny og naiv i trafikken omkring Slotsholmsgade.«

Hvorfor skal vi så have ritualet gennemspillet op til h-v-e-r-t folketingsvalg? Kunne vi ikke bare lukke sagen? Konkludere at mænd og kvinder, der er vant til at få mellem to og ti millioner kroner i årsløn for at sidde for bordenden, tilsyneladende ikke finder det attraktivt at sidde på næstbagerste række i folketingssalen og hæve 676.862 kroner for indsatsen?

Nej. Vi kan IKKE bare lukke sagen. Det hører med. Ligesom julen har ris a la manden, kalenderlysene og 12-årige pigers ønskelister: »Jeg ønsker mig en hest. Og hvis jeg ikke får en hest, låser jeg mig inde på mit værelse. HELE julen. Narrøve!«

Politikerlede er en af grundene til, at vi SKAL gennem snakken om, hvordan vi kunne få nogle erhvervsfolk ind i Folketinget. Mange danskere mener, at personer, der har tilbragt hele deres arbejdsliv på Christiansborg, forsvinder i spin og politiske drillerier i stedet for at lede landet. Hvem andre kunne lede landet? Det kunne dygtige folk, der har bevist, at de kan lede en virksomhed, lyder ræsonnementet. Men ræsonnementet overser, at de fleste erhvervsledere ville gå i brædderne, hvis de skulle begynde hver arbejdsdag med at undersøge, om der er 90 mandater bag deres strategi, og om de er blevet korsfæstet i en avis for at have fløjet på 1.klasse.

Grund nr. to er idéen om folkestyret som et styre, hvor alle erhvervsgrupper er repræsenteret. Tanken er, at folketinget helst burde rumme andre end akademikere med permanent orlov fra et mellemlederjob i en kommune eller en interesseorganisation. Demokratiet ville have godt af, at blandt andet topledere fra private virksomheder var at finde på Borgen. Tanken er rigtig og smuk, men toplederne selv har ikke købt den. Hvem vil dividere sin årsløn med to, fem eller ti for en taburet og et frikort til DSB?

Hvilket leder til grund nummer tre, som er en stille appel til dansk erhvervsliv om kigge op fra Excel-arket et øjeblik.

Faktisk ER der erhvervsfolk, der har gjort det rigtigt godt i politik. De blev endda anerkendt og rost for deres politiske arbejde, ind i mellem fra venstre til højre i salen, og også bredt i offentligheden. De ville ikke sætte skatten ned til minus fem eller andet fra det politiske raritetskabinet, men havde et grundsyn, der lå op ad den samfundsmodel, som langt de fleste danskere foretrækker.

Så selvfølgelig skal vi have debatten: Hvordan får vi flere erhvervsledere ind i politik?

Anders Heide Mortensen, 51, er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet og arbejder som kommunikationsrådgiver. Han er tidl. pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Inden da var han erhvervsjournalist på Ritzau og Økonomisk Ugebrev, og efterfølgende har han været kommunikationschef i bl.a. Skandia, Sampension og DTU. Anders Heide Mortensen kan kontaktes på e-mail: anders@heidekom.dk.

Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.