Tidligere ISS-topchef: Venstres forslag er besynderligt

Koch-udvalgets arbejde foreligger nu med meget konkrete forslag til, hvordan vi sikrer en bedre integration af de 30.000 flygtninge og udlændinge samt en betydelig del af de ca. 750.000 andre personer, som i dag er på overførselsindkomster.

Det kan dog undre, at disse første konkrete forslag stort set handler om en fornyet omfordeling af statens midler. Opkvalificering af den enkelte arbejdsløse og medarbejdere i jobcentre skaber ikke i sig selv flere arbejdspladser, og dermed bliver tiltagene nyttesløse.

Man bliver også forundret over forslaget fra Venstres integrationsordfører Martin Geertsen om at belønne de kommuner, der er gode til at skabe integration af udlændinge og flygtninge. Hermed stiller Venstre, der i øvrigt fører valgkampagne på at skaffe flere arbejdspladser i den private sektor, forslag om at bruge 1 mia.kr. mere af skattekronerne til at drive offentlig virksomhed.

Målet er at få mange flere tusinde i arbejde, og midlet hertil må være at skabe flere arbejdspladser i private virksomheder. CSR-Fonden, hvor jeg er formand, uddeler hvert år priser til virksomheder, som rekrutterer arbejdskraft fra de målgrupper, som Koch-rapporten omhandler. Motivationen her er ofte, at virksomhedsejeren/lederen har en høj social ansvarlighed og en stor tålmodighed til at overkomme de mange regler og bureaukrati, der gælder for disse målgrupper. Men vi taler her i bedste fald om et par hundrede arbejdspladser. Al erfaring viser, at der ikke kan skabes flere tusinde arbejdspladser alene bygget på socialansvarlighed.

Fra Holland ved vi, at kvoteordninger og tvang af virksomheder for at få disse grupper i arbejde kun giver en fortrængning af eksisterende arbejdspladser og dermed en ny pulje af arbejdsløse.

Fra lande som Sverige og Schweiz ved vi, at de eneste motiverende faktorer til at skabe jobs og øget jobsøgning er, at hverken virksomheder eller personer brandbeskattes. Det skal kunne betale sig at ansætte personer, som i dag står uden for arbejdsmarkedet, og det skal kunne betale sig for disse personer at tage et job, herunder skal der være en større forskel mellem dagpenge og mindstelønnen.

Der skal altså skabes langt flere arbejdspladser, og de fleste af disse vil opstå i produktions-, service- og byggesektoren og dermed primært være lavtlønsjob. Som Mads Lundby fra Cepos påpegede, vil en sænkning af dagpenge være nødvendig for at motivere til jobsøgning. En reduktion af dagpengesatsen med 10 pct. vil give 10.000 ekstra arbejdspladser og en forbedring af de offentlige finanser med 4,5 mia. kr. 

Disse penge ville kunne gøre gavn i en lettelse af selskabs- og indkomstskatter og dermed motivere til oprettelsen af flere arbejdspladser, som bliver nødvendige, hvis vi skal høre os håb om at nå de mål, regeringen har sat.

Af Maarten van Engeland, formand for CSR-Fonden. Han er tidl. landechef for ISS Danmark og senere ISS Holland.