Handelsaftale med USA skal være folkeligt forankret

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvis EU og USA skal gennemføre en frihandelsaftale, bør forhandlingerne være folkeligt forankrede. Ellers risikerer flere års forhandlinger at falde på gulvet.

Når SF på lørdag indleder sit landsmøde i København, samles tusinder af utilfredse demonstranter verden over til den første globale aktionsdag mod TTIP, dvs. frihandelsforhandlingerne mellem USA og EU. Samtidig har den svenske EU-kommissær for handel, Cecilia Malmström, bekræftet, at forhandlingerne ikke afsluttes før 2017.

Det ligger fjernt fra de oprindelige rapporter om, at aftalen kunne vedtages før valget til Europa-Parlamentet i maj 2014. EU’s ledere bør bruge de ekstra års arbejdstid på at gøre frihandelsforhandlingerne folkeligt forankrede. Tages der ikke højde for den folkelige kritik, risikerer man, at aftalen falder til jorden.

Lad det stå klart, at SF og De Grønne i EU er tilhængere af frihandel. Vi vil have global frihandel, der først og fremmest bør åbne markedsadgangen for især verdens fattige lande. Vi vil have, at europæiske miljø- og forbrugerstandarder bliver mere udbredt globalt. Men vi er stærke modstandere af, at frihandelsforhandlinger bruges som undskyldning for at undergrave den demokratisk bestemte stramme regulering.

Kritik af voldgiftssystem

Der hviler et stort ansvar på EU’s skuldre, som vores ledere endnu ikke har formået at leve op til. Det skyldes først og fremmest kritikken af ISDS, en slags voldgift, der giver store virksomheder ret til at indklage lande, hvis de med ny lovgivning begrænser firmaers forventning om økonomisk udbytte af frihandelsaftalen.

I en høring sidste år modtog EU-Kommissionen over 150.000 svar, som stort set samstemmende kritiserede voldgiftssystemet og krævede, at det blev trukket ud af forhandlingerne. Det er ikke sket. Dermed har forbrugerne ingen sikkerhed for at undgå de mange grimme eksempler på, hvordan industrien har brugt voldgiftsmekanismen til at undergrave sundheds-, miljø-, forbruger- og klimalovgivning i lande som Australien og Canada.

Samtidig pågår forhandlingerne mellem EU og USA i den dybeste hemmelighed, så almene borgere ingen jordisk chance har for at kunne følge med. Hverken de nationale parlamenter eller Europa-Parlamentet modtager en tilfredsstillende orientering.

EU’s ledere fortsætter med at sælge frihandelsaftalen som kilde til hundredtusinder nye arbejdspladser, selvom der reelt ikke findes uafhængigt belæg for det. Derfor bør vi som minimum have en uafhængig faglig vurdering af en mulig aftales konsekvenser for Danmark og EU.

Miljømæssig glidebane

Hvis EU’s og USA’s ledere vil have større folkelig opbakning til den kommende handelsaftale, bør de gøre hele processen folkeligt forankret og demokratisk legitim. Vi vil arbejde for, at de europæiske lande, herunder Danmark og Tyskland, vil kæmpe for dette.

Europa-Parlamentet skal i sidste ende vedtage den endelige aftale, og de nationale parlamenter skal forholde sig til handelsaftalen. Ligesom i tilfældet med Acta (aftalen om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder) risikerer EU og USA at få nedstemt aftalen på målstregen, fordi de ikke lyttede til folkelig kritik.

Frihandel skal skabe fremtidens arbejdspladser, medvirke til at beskytte vores høje fælles standarder på tværs af Atlanterhavet, navnlig på miljø- og forbrugerbeskyttelsesområdet, og understøtte global retfærdighed. Ellers risikerer vi, at aftalen vil føre verden ned ad en økonomisk og miljømæssig glidebane, og det kan ingen være tjent med.