Politisk nøl koster eksport
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
I 2013 besluttede et enigt folketing at evaluere den danske vandsektorlov, fordi den nuværende lovgivning ikke forløser sektorens effektiviserings- og eksportpotentiale. Evalueringen blev afsluttet i november 2013, og nu her – halvandet år senere – venter vandbranchen fortsat på politisk handling.
Imens investeres der dagligt millioner af skatteborgernes penge i klimasikring og renovering af forsyningsanlæg, men det sker i gårsdagens teknologi og uden den fornødne effektivisering. Hvorfor? Fordi politikerne ikke kan blive enige om en ny vandsektorlov.
Den manglende afklaring af de fremtidige vilkår for de danske vandselskaber og dermed også for de private leverandører af teknologi, udstyr, løsninger og viden er skadelig for vækst og beskæftigelse i de private virksomheder, som leverer teknologier og services til den danske vandsektor.
Samtidig kan de offentlige forsyningsselskaber ikke levere den ønskede effektivisering på grund af manglende incitamenter og bureaukrati i den eksisterende lovgivning – som et enigt folketing ønsker ændret, men som de ikke har handlekraft til at få gjort noget ved. Branchen betragter den nuværende situation som politisk uansvarlig. Det er ikke politisk ansvarligt over for de mange danskere, hvis job afhænger af en fortsat udvikling af sektoren.
I dag beskæftiger de private virksomheder i vandsektoren ca. 15.000 medarbejdere, heraf 5.500 som arbejder direkte med produkter og løsninger til eksport. Målt på den samlede vandsektoreksport ligger Danmark på en europæisk andenplads, men eksporten er stagnerende. Det gør en afklaring af den nye lovgivning ekstra vigtig.
I 2013 udgjorde eksport af danske vandteknologier 15,1 mia. kr. Verdensmarkedet vokser med 6 pct. om året, og hvis vi bare fastholder Danmarks markedsandel, vil det betyde en mereksport på ca. 5 mia. kr. og mulighed for at skabe mindst 4.000 ekstra job om året.
Men så længe rammerne ikke er på plads, kommer det ikke til at ske. Udviklingen og udbredelsen af nye teknologier er gået i stå. Og det kommer der hverken beskæftigelse eller eksport ud af.
Går glip af et forspring
Uden afklaring investerer de offentlige forsyningsselskaber ikke i ny teknologi og effektivisering. Sektorens effektiviseringspotentiale, bl.a. i form af mindre bureaukrati, kan først forløses, når politikerne har fastlagt de lovmæssige rammer. Eksempelvis forventer vi, at såkaldt performance benchmarking skal implementeres i forsyningsselskaberne. Det vil synliggøre selskabernes resultater inden for CO2-reduktion, ressourcegenvinding, vandtab, drikkevandskvalitet og teknologiudvikling og dermed understøtte både effektivisering og eksport af branchens resultater og løsninger.
Denne udvikling står i stampe på grund af den politisk skabte usikkerhed, og dermed går Danmark glip af en unik mulighed for at skabe sig et forspring inden for øget effektivisering, eksport og beskæftigelse i vandsektoren. Derfor er det vigtigt både for væksten og beskæftigelsen, at vandsektoren hurtigt får den nødvendige afklaring og ikke bliver gjort til politisk kastebold.
Omgående afklaring
Vi appellerer derfor til, at politikerne er sig sit ansvar bevidst og får færdiggjort forhandlingerne om en ny vandsektorlov – ikke i morgen eller efter sommerferien, men nu. På den måde kan de mange milliarder, som vi lige nu investerer i vandområdet, komme tilbage i statskassen som øget eksport.
Men det kræver, at investeringerne sker i ny teknologi og nye løsninger, som vi kan eksportere. Og det kræver, at politikerne tager arbejdstøjet på nu – og ikke venter til efter valget.
Af Claus Witt, direktør, Grundfos DK | Morten Sæderup Nielsen, adm. direktør, AVK | Leif Bentsen, adm. direktør, Krüger | Per Asmussen, adm. direktør, Kamstrup | Carsten Toft Boesen, adm. direktør, Niras
