Fortsæt til indhold

Så hør dog efter

Har vi glemt at lytte? At høre ordentligt efter, hvad det egentlig er, som andre fortæller os? Falder vi af undervejs, surfer videre og skifter kanal inde i hovedet, når andre er på vej ind i en fortælling, som de gerne vil dele med os?

Debat
Karin Verland

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Karin Verland er adm. direktør for Dignity, Dansk Institut mod Tortur og tidligere topchef i Pfizer i Danmark

Selv om vi er den eneste art på Jorden, der er blevet begavet med evnen til at kommunikere via højt udviklede og meget nuancerede sprog, så tror jeg ind imellem, at vi helt glemmer at lytte, når andre fortæller os noget. Ofte sidder vi blot og tænker på det, vi selv gerne vil fortælle, fordi den anden skal da lytte til mig.

For ikke så længe siden deltog jeg i et seminar, hvor jeg lyttede til et indlæg af foredragsholder og forfatter Flemming Christensen. Han fik i den grad mig til at tænke efter, og sikkert – håber jeg – også til at blive bedre til at lytte.

Flemming Christensen holdt foredraget med udgangspunkt i en bog, som han har skrevet: ”Lyt – vejen til stærkere relationer”. Budskabet er, at hvis vi bliver mere bevidste om, hvad lytning egentligt er, så kan vi blive meget bedre til at høre rigtigt efter, og dermed også skabe stærkere og mere meningsfulde relationer til vore medmennesker – alt fra de nære som kærester og familiemedlemmer og venner til bekendte, kolleger og andre relationer.

Vi kan lære mere om os selv, skabe nærvær i vores relationer og ikke mindst: Sætte os ud over os selv ved at bringe andre mennesker i fokus, når de fortæller.

Det skaber grobund for usikkerhed, misforståelser og dårligt samarbejde, når vi ikke anstrenger os for at lytte efter.
Karin Verland, adm. direktør for Dignity, Dansk Institut mod Tortur og tidligere topchef i Pfizer i Danmark

Især det sidste oplever jeg som en rigtig god følelse. Når vi hører på andre, er vi ofte allerede i gang inde i hovedet med at forberede det, som vi selv gerne vil fortælle. Vi er allerede i gang med at formulere en ny sætning, mens den vi taler med er i færd med at tale.

Vi koncentrerer os kun om det, som vi kan få mulighed for at sige lige om lidt. Fordi vi har et dybt forankret behov for selv at fortælle, og fordi vi synes, at det er så vigtigt, at andre skal lytte til lige netop mig.

Ifølge Flemming Christensen er nogle mennesker rigtig gode til at lytte. De hører ikke bare efter uden at afbryde. De lytter oprigtigt, interesseret og nysgerrigt. De spejler den andens kropssprog og kommer med små tegn og tilkendegivelser, der indikerer, at de følger med, er interesserede og har forståelse for, hvad det er, som den anden er ved at fortælle.

Vi nyder, når den oprigtige lytter ikke blot hører efter, men med indlevelse lytter til os. Vedkommende, der har lytterens rolle, stiller spørgsmål til det, som vi fortæller, ikke som et forhør, men af ægte indfølt interesse.

Gode lyttere ønsker at få uddybet det, som de bliver fortalt, og de har en evne til at spørge på en måde, som også udfordrer fortælleren – altså udfordrer ”på den gode måde”. Der, hvor man pludselig kan opnå en afklaring, fordi den anden lyttede og spurgte ind til det, som man sagde.

Ifølge Flemming Christensen kræver det ikke et specielt talent at lære at lytte ordentligt med mest mulig nærvær. Der er selvfølgelig mennesker, som det falder mere naturligt end andre. Personer som har roen, nærværet og overskuddet til at involvere sig i andre mennesker og dermed også lytte ordentligt efter. Men det er også en træningssag og noget, som man kan øve sig på. Hvilket ikke skal forveksles med at fastholde sig selv og lære at koncentrere sig bedre, når andre fortæller. Det handler ikke om indlæring af det, den anden siger.

Vi nyder, når den oprigtige lytter ikke blot hører efter, men med indlevelse lytter til os.
Karin Verland, adm. direktør for Dignity, Dansk Institut mod Tortur og tidligere topchef i Pfizer i Danmark

Først og fremmest tror jeg på, at det drejer sig om oprigtighed, nysgerrighed og lysten og også modet til at få indsigt i et andet menneskes historie og liv. Og det kræver noget mere og andet end blot at høre efter, hvad andre siger. Et godt råd er, at man jo kan begynde med at lytte til den person, som man taler med og samtidig søge at glemme sig selv.

Ifølge Flemming Christensen hører vi – desværre, kan man næsten sige – mindst efter det, som de mennesker, vi kender bedst, fortæller os. Hvor er det trist. Måske er det dem, der har allermest behov for vores nærvær.

Vi ved jo allerede, hvad de vil sige, fordi vi kender dem så godt. Vi ved nærmest også, hvordan de vil formulere sig, og hvad deres konklusion og deres refleksion vil være.

Vi skal dog huske på, at alle mennesker udvikler sig livet igennem – mest i barndommen, men også senere i livet. Og gennem hele livet har vi behov for at blive lyttet til og forstået.

Hvis vi anstrenger os og gider at lytte efter, vil vi kunne høre, at dem som vi taler med jo også udvikler sig gennem livet og har et behov for, at vi tilpasser os, når vi lytter.

Aller sværest er det at lytte, når vi føler os fortravlede, lærte jeg ved at lytte til Flemmings foredrag. Så er vi stort set kun i stand til at tænke på os selv, og alt det vi skal nå, eller alt det vi ikke nåede, inden nogen begyndte at tale til os. Vedvarende travlhed slukker for vores nysgerrighed over for omverden og andre mennesker.

I de senere år, og måske især efter Flemmings foredrag, er jeg blevet mere og mere opmærksom på, hvordan jeg ”opfører mig”, når jeg taler med andre mennesker. Jeg øver mig og tror på, at jeg er ved at blive bedre til at være til stede og lytte med hele min krop, samtidigt med at jeg koncentrerer mig om den person, som jeg taler med. Hvem er hun eller han? Hvad er vigtigt for vedkommende? Hvad kan jeg gøre for at fortjene at forstå? Hvad skal der til for, at min samtaleparter åbner sig endnu mere op, og dermed tilbyder mig et bedre grundlag for at forstå?

Stærke relationer er i tiltagende grad nødvendige for, at vi kan udvikle os sammen både i familier og andre relationer. Det skaber grobund for usikkerhed, misforståelser og dårligt samarbejde, når vi ikke anstrenger os for at lytte efter. Når du styrker din evne til at lytte og prøve at forstå, styrker du din nysgerrighed og interesse for andre mennesker – også selvom de ser anderledes på verden end dig selv.

Du får nye metoder til at træne din evne til at være original og autentisk – fordi det i virkeligheden også handler om at lytte efter, hvad der er vigtigt for dig.

At lytte handler om at holde fast i dine egne værdier, så du ikke mister kursen. Det handler også om at opdage, hvordan man eventuelt afbryder eller overhører andre. At lytte handler om at være nysgerrig og nærværende, så du er i stand til at opfange alt det, som ikke bliver sagt med ord. Når du lytter bygger du tillid, og netop tillid er fundamentet for stærke relationer. Ved at træne den gode lytning, tror jeg på, at vi vil kunne forbedre vores relationer og knytte endnu stærkere bånd både i familier og i organisationer.

Artiklens emner
Karin Verland