Godt forslag til oprensning af høfde 42

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Under overskriften ”Vær nu lidt kreativ” proklamerer erhvervskommentator Søren Linding fra Jyllands-Postens Erhverv Weekend 25/4, at Aarhus Universitets Forskningsfond har dårlig samvittighed, at fonden er både blind og døv, og at fonden med lidt kreativitet kan omgå forskningsfondens uddelingsformål.

Søren Linding konkluderer, at forskningsfonden er den store taber, fordi forslaget om at oprette en fond til oprensning af høfde 42 vil falde på generalforsamlingen. Den beslutning overlader vi nu til aktionærerne.

Aarhus Universitets Forskningsfond stiller forslaget om at bidrage til oprydningen ved høfde 42, fordi salget af Cheminova har åbnet for en enestående mulighed, og fordi det er det rette at gøre. Vi ønsker at efterlade lokalsamfundet og den fortsættende virksomhed frigjort fra den forureningssag, der har belastet området gennem mange år. Forslaget går kort fortalt ud på, at virksomheden Auriga bruger 125 mio. kr. eller 1,5 pct. af provenuet ved salget af Cheminova til at oprette en fond, der kan støtte oprensning af høfde 42.

Ikke i splid med formål

Det gode ved dette forslag er, at pengene går direkte fra virksomheden til den nye fond, før de kommer til udbetaling til aktionærerne og evt. bliver bundet til forskellige og ofte restriktive formål. Det betyder f.eks., at forskningsfonden ikke kommer i konflikt med vores meget klare uddelingsformål og derfor kan tiltræde forslaget. Men om særlig lovgivning forhindrer andre aktionærer i at stemme for forslaget, overlader vi naturligvis til dem at afgøre, ligesom forskningsfonden til fulde respekterer, at aktionærerne i Auriga kan have en anden holdning til, hvordan overskuddet af salget skal forvaltes. Forslaget sættes i øvrigt til afstemning således, at der tages mest mulig hensyn til mindretallet.

Samtidig vil jeg gøre det helt klart, at der ikke er tale om skyld eller dårlig samvittighed. Der er faldet dom for, at hverken Cheminova eller nogen af aktionærerne i Auriga kan gøres ansvarlig for den deponering, der foregik i 1960’erne, fordi den var godkendt af det daværende landbrugsministerium, som i øvrigt selv brugte arealet til deponering.

At Søren Linding mener, at forskningsfonden er både blind og døv, det må vi leve med, men hans påstand om, at vi bare kan ændre uddelingspolitikken, er ganske enkelt forkert. Vores jurister og Kromann Reumert har gjort det fuldstændig klart, at fondens uddelingsformål, som er at støtte forskningen ved Aarhus Universitet, ikke kan ændres.

Skulle forslaget falde, gør det ikke fonden til taber, som Linding anfører. De virkelige tabere er desværre miljøet, medarbejderne og lokalområdet. Vi mener i al beskedenhed, at det er et godt og balanceret forslag, som kan gøre både aktionærer, miljøet, medarbejderne og lokalområdet til vindere.

Af Brian Bech Nielsen, formand, Aarhus Universitets Forskningsfond.