Moores lov er død. Længe leve Moores lov!
Kvanteknologi er muligvis det næste store skridt indenfor computere. Men det kræver store investeringer, hvis vi skal omdanne lovende forskning til vækst og arbejdspladser.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Mange kender nok Moores lov, opkaldt efter Gordon Moore, som grundlagde hardwaregiganten Intel.
Loven, som fyldte 50 i sidste måned, siger, at regnekraften i computerchips fordobles hvert halvandet år. Det er måske mindre kendt, at udviklingen i computerteknologi længe før 1965 kan beskrives ved en slags ”Moores lov”.
Udviklingen er foregået i forskellige teknologiske bølger fra elektromekaniske computere over radiorør til vore dages mikrochips, men har fulgt den samme udviklingstakt i over hundrede år: Den tilgængelige regnekraft pr. krone er vokset eksponentielt gennem hele det tyvende århundrede. Også væksten i internettrafikken er de sidste 25 år vokset eksponentielt.
Mange har de senere år spurgt: Hvor længe kan det blive ved? Er Moores lov ved at dø, som dens ophavsmand mener? Tag for eksempel clockfrekvensen, altså computerens ”arbejdstempo”, der i min ungdom fulgte sin egen ”Moores lov”, men da clockfrekvensen nåede omkring tre gigahertz for omkring 10 år siden, gik den udvikling i stå på grund af problemer med varmeudvikling.
Det forventes også, at de optiske fibre, som udgør rygraden i internettet, vil nå deres kapacitetsgrænse i løbet af 5-10 år, hvilket er kendt som ”the capacity crunch”. Selvom informationsteknologi vil vedblive at være en af de største legepladser for nye forretningsideer og –modeller, må vi nok sande, at hardwareudviklingen kommer til at gå langsommere.
De optiske fibre, som udgør rygraden i internettet, vil nå deres kapacitetsgrænse i løbet af 5-10 år, hvilket er kendt som ”the capacity crunch”Søren Stobbe, lektor på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.
Mange store virksomheder satser derfor i disse år på udvikling af helt nye teknologier såsom kvanteteknologi i håb om at ramme den næste informationsteknologiske bølge. Google, Toshiba, IBM og mange flere har udviklingsprogrammer inden for kvanteteknologi, og i fx Holland og England har man afsat milliarder af kroner til området.
En af de forbløffende konsekvenser af kvantefysikken er nemlig, at et kvanteobjekt kan være to steder på samme tid. Digital information er baseret på bits, som kan være enten 0 eller 1, men en kvantebit kan være både 0 og 1. En computer med tilstrækkeligt mange kvantebits vil derfor have en nærmest ufattelig regnekapacitet. Men foreløbig er kvantecomputere kun blevet demonstreret i lille skala.
Tiden vil vise, om kvanteteknologi bliver den revolution, som mange forventer, for de tekniske udfordringer er betydelige. I Danmark er vi i den heldige situation, at vi har exceptionelt stærke forskningsmiljøer inden for kvantefysik, og vi har mulighed for at skabe vækst og masser af jobs i en helt ny sektor. Omvendt er det også klart, at med de store udenlandske satsninger, kræves betydelige strategiske investeringer, hvis vi skal kunne fastholde positionen og omsætte den til vækst og beskæftigelse.
Søren Stobbe, lektor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Søren skriver fast for Finans om forskning, fremtidens informationsteknologi og mulighederne for dansk erhvervsliv.
