Hvor er respekten for det arbejdende folk Helle Thorning?
I stedet for at håne sin politiske modstander og uddele velfærdsgaver, bør statsministeren kaste sine kræfter ind på at finde løsninger, som sikrer, at Danmark ikke forbliver bundprop på OECD's vækstliste.
Landets statsminister udviser en sjælden grad af foragt overfor den danske befolking, når hun i den første TV-debat benytter sig af særdeles ufine metoder til at kaste spot og spe på sin politiske modstander.
Et nøje koordineret angreb blev iværksat midt under debatten, da Helle Thorning ålede Lars Løkke Rasmussen med ordene "der er vist gået Panorama i den", hvorefter den Socialdemokratiske kampagnemaskine satte gang i en viral kampagne. Men i virkeligheden håner Helle Thorning store dele af den danske befolkning.
Statsministeren viser med angrebet på Lars Løkke Rasmussen en stor foragt for de danskere, der hver dag går på arbejde for at tjene penge til deres familier og betaler til den velfærdskasse, som Helle Thorning er så ivrig efter, at dele gaver ud af.
Det er jo sandt, hvad både direktøren i Panorama siger, og hvad flere økonomer har regnet sig frem til: Det kan i en del tilfælde ikke svare sig at tage et lavtlønsjob, fordi velfærdsydelserne er for høje. Løsningen er at sænke skatten på arbejde, men via statsministerens hånlige angreb på Lars Løkke, lod Helle Thorning os forstå, at hun i hvert fald ikke anser det som hendes opgave at værne om det arbejdende folk: Vi skal bare knokle penge hjem til statskassen, så hun kan uddele gaver.
Landets problemer står i kø for at blive løst, og de hænger sammen som perler på en snor: Alt for mange danskere står uden for arbejdsmarkedet, vi har for mange østarbejdere, velfærdsydelserne er for høje, Danmark sakker bagud i forhold til vores nabolande osv. Nøglen til at løse disse udfordringer er vækst!
Statsministeren viser med angrebet på Lars Løkke Rasmussen en stor foragt for de danskere, der hver dag går på arbejde for at tjene penge til deres familier og betaler til den velfærdskasse, som Helle Thorning er så ivrig efter, at dele gaver ud af.
Men de seneste forslag fra Socialdemokraterne viser meget tydeligt, at Helle Thorning ikke har nogle bud på, hvordan man skal gribe væksten og sikre, at den bider sig fast i Danmark. Derfor vil Helle Thorning hellere snakke om alle de fortræffeligheder, som hun har tænkt sig at give landet, hvis bare vi stemmer hende til en ny periode som statsminister. Nu skal der bruges yderligere 1,9 mia. til medicin og yderligere 39 mia. på mere velfærd - uden at det så er nærmere defineret.
I stedet for at håne sin politiske modstander og uddele velfærdsgaver en masse, burde statsministeren kaste sine kræfter ind på at finde løsninger, som sikrer, at Danmark ikke forbliver bundprop på OECD's vækstliste. Men her bliver Helle Thornings mikrofon tavs. Der er ingen reelle bud på, hvordan de virkelige udfordringer skal løses. Og det er egentlig det, som hele valget burde dreje sig om. Før vi løst vækstudfordringen så vil der være rigeligt med penge til både mere velfærd og mere medicin.
I stedet for at håne sin politiske modstander og uddele velfærdsgaver en masse, burde statsministeren kaste sine kræfter ind på at finde løsninger, som sikrer, at Danmark ikke forbliver bundprop på OECD's vækstliste
Men Helle Thorning er mere optaget af at tale til den indre svinehund: Uligheden i samfundet skal bekæmpes, lader hun os forstå, vel vidende at hendes øgenavn i Socialdemokratiske kredse er Gucci-Helle. Men det er netop disse tvangstanker om ulighed og en tyngende jantelov, som fastholder Danmark i hængedyndet. Vi skal glæde os over, at vores nabo får en lønstigning på ti pct., også selv om vi selv får en på to pct. Det betyder jo tilsvarende, at vores nabo bidrager med flere skattekroner til fælleskassen.
Men før vi kan tale visioner for Danmark, kræver det først og fremmest, at man udviser respekt. Ikke kun for sin politiske modstander - også for det folk, som hver dag bidrager til fælleskassen.