Du kan lige så godt lære det: Erhvervslivets guide til Dansk Folkeparti

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Her er kvik-guiden til dig, der skal manøvrere en virksomhed gennem det nye politiske landskab i Danmark. Og vi går til kernen i en fart.

Derfor dvæler vi ikke ved de otte radikale mandater, der vil åbne grænserne yderligere for udenlandsk arbejdskraft, eller de 13 folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance, der vil skære dybt i skatten og dybt i den offentlige sektor. Absolut udmærkede synspunkter, både radikale og de allianceliberale, but it’s not gonna happen. For kernen og magten ligger nu et andet sted. Kernen er Dansk Folkeparti.

Den nye stærke dreng i klassen møder op med en politisk dagsorden, som landets virksomheder lige så godt kan begynde at memorere, for det er DF, der bestemmer. Ikke alt vil komme til at gå hen over Thulesen Dahls bord - langt fra - men tænk på ham som Blåt Firmas største aktionær; uden ham er der ikke noget blåt firma.

Som det første: Stol ikke længere på, at noget bliver på en bestemt måde, fordi en ellers uangribeligt troværdig autoritet kommer med en af den slags anbefalinger, man ikke modsiger.

I tirsdags gik nationalbankdirektøren i Børsen og advarede mod, at Danmark ville få lavere vækstrater, hvis en ny regering strammede mulighederne for at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Så havde far vist sat den sag på plads, ikke? Overhovedet ikke.

DF's Bent Bøgsted gik i Ekstra Bladet dagen efter og forklarede, at landets største blå parti ser anderledes på den sag end nationalbankdirektøren: Løsningen på at skaffe ekstra arbejdskraft er ikke at importere den, men at få de 100.000 ledige danskere ind i ubesatte jobs. Så kunne de tænke over dét i Nationalbanken.

Som det andet: Internationalisering og globalisering betyder noget andet på DF-dansk end på business-dansk.

Internationalisering er noget man mærker i DF-land, når en virksomhed lukker produktionen i Danmark og åbner fabrik i Tjekkiet. Eller beslutter at hyre udlændinge ind i jobs, der før var besat med danskere.

Lad være med at argumentere for, at internationalisering skaber vækst, over for en gruppe fabriksarbejdere eller svejsere i en kant af Danmark, der har mistet jobbet på den konto. Den diskussion vinder du ikke. Bent Bøgsted vil givetvis gerne blande sig og fortælle, hvordan regeringen på DF's initiativ vil støtte Storbritanniens krav om en tilbagerulning af EU på en række områder – mod et mindre åbent Europa.

Som det tredje: Forvent en større offentlig sektor under den nye regering. Det er DF's politik. Og forvent at erhvervslivets argumenter for en mindre offentlig sektor og en større privat sektor vil gøre beskedent indtryk i centrale ministerier.

Virksomhedsledere, der gerne vil ramme en retorik, som passer til den nye politiske virkelighed, bør i stedet tale om styrkerne i en stærk og velfungerende velfærdsstat. I din hyldest til velfærdsstaten kan du eventuelt smugle ind, at der faktisk mangler hænder lige nu, hvis velfærdsstaten fortsat skal udbygges, til gavn og glæde for både borgere og erhvervsliv. Prøv det. Man ved aldrig om argumentet går igennem tolden.

Ja - det var den korte version. Hvis den nye regering holder tiden ud, får erhvervslivet fire år til at prøve den lange.

Anders Heide Mortensen er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet og arbejder som kommunikationsrådgiver. Han er tidl. pressechef i Finansministeriet. Inden da var han erhvervsjournalist på Ritzau og Økonomisk Ugebrev, og efterfølgende har han været kommunikationschef i bl.a. Skandia og Sampension. Anders Heide Mortensen kan kontaktes på e-mail: anders@heidekom.dk.