Et rumænsk bileventyr i milliardklassen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Netop hjemvendt fra min årlige bilferie ned igennem Europa med familien, er der en ting, der slår mig: Krisen har sat sine spor, og der er stadigvæk et stykke vej, før vi kan sige, at vi er helt fri af krisen.

Det er skrevet og sagt mange gange. I skrivende stund kan vi dog glæde os over, at de økonomiske data giver en vis form for optimisme.

Krisen har imidlertid også givet muligheder. Gribes disse dygtigt an, kan det faktisk ende med et østeuropæisk bileventyr på linje med de eventyr, vi har set i Sydkorea. Det kan være med til at genskabe mange af de industrijobs, som Europa mistede igennem krisen.

Jeg tænker naturligvis på det rumænske bilmærke Dacia, der for et par år siden blev relanceret. Mærket er et datterselskab af Renault og baseres på ældre Renault-modeller. Bilerne har allerede taget en god bid af markedet. Det skyldes, at der er tale om billige biler, der er spritnye, men baseret på lidt ældre teknologi. Dermed er bilerne et godt alternativ i en krisetid, hvor pengene måske ikke rækker til en luksusbil, men hvor man samtidig hellere vil have en ny bil end en brugt.

Det slår mig, at langs den tyske autobahn har mærket gjort sit indtog. Men det er ikke kun i Tyskland, at man ser Dacia-biler. Også i Østrig og Italien synes mærket at have vundet indpas. Herhjemme er Dacia også en væsentlig del af gadebilledet. I årets første kvartal sad mærket på 2,7 pct. af markedet for nye biler i Europa. Dacia er dermed et større mærke end sydkoreanske KIA, der har 2,6 pct. af markedet.

Over det seneste år har Dacia haft en salgsfremgang på hele 5,1 pct., viser tal fra de Europæiske Bilforhandleres Organisation, ACEA.

Det tegner godt og er en rigtig god nyhed for den rumænske økonomi, da Dacias eksport af biler udgør omkring 10 pct. af den samlede rumænske eksport. Der er store perspektiver i udviklingen.

Kritiske tunger vil formentlig sige, "ja, men når krisen helt mister sit tag i den europæiske økonomi, vil europæerne igen købe dyrere biler". Det er sikkert ikke helt forkert, og her er det vigtigt, at Dacia er dygtige og innovative. Inspirationen skal de få fra Sydkorea. Til sammenligning var de første Daewoo-biler, der kom til Europa, ældre Opel-modeller bygget på licens.

Senere blev Daewoo til det, som vi i dag kender som Chevrolet med egne og nyudviklede modeller. Historien har mange paralleller. Der kan også laves paralleller til Toyota i 70'erne, KIA og Hyundai op i gennem 90'erne. Bilmærker der i dag har udviklet sig til at levere topmoderne biler. Chevrolet har forladt det europæiske marked - umiddelbart af hensyn til koncernforbundne søstermærker - og bl.a. derfor er der skabt god plads til Dacia.

Andre kritikere vil formentlig sige, at flere af disse Dacia-biler produceres i Nordafrika - nærmere bestemt Marokko. Dermed gavner de ikke Europas økonomi, lyder kritikken.

Det er korrekt, at flere af Dacias populære modeller produceres i Afrika. Men dermed skaber bileventyret ikke bare job i Europa, men også i Nordafrika. Og det er faktisk ganske godt for Europa. Skal de voldsomme flygtningestrømme fra Afrika nogensinde aftage, skal der ske en massiv økonomisk udvikling i Afrika. Det kan denne bilproduktion bl.a. bidrage til. De billige biler fra Dacia er altså en god historie for Europa på flere fronter.

Personligt glæder jeg mig til at følge udviklingen. Udvikler det sig til til et rumænsk/nordafrikansk bileventyr på linje med de bileventyr, vi har set i Sydkorea, så danner de første modeller blot grobund for topmoderne biler på sigt. Den er den slags succeser, der skaber flere industrijob i Europa, som vi har brug for, hvis vi skal helt fri af krisen. Og derfor er historien om Dacia værd at fremhæve.