Eurodebat: Skyd ikke budbringeren
Det er kun et spørgsmål om tid, før Danmark skal være en del af euroen, skriver udenrigsminister Kristian Jensen (V).
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Når jeg pakker bilen med skiudstyr og sammen med resten af familien begiver mig ned gennem Europa til pisterne, tænker jeg stort set ikke over, hvilken valuta, jeg bruger. Jeg betaler blot med mit plastickort og laver eventuelt lidt hovedregning for at være på den sikre side. Banken tager sig efterfølgende af det meste. Det er nemt og til at overskue for en privatperson som mig.
I den forstand kunne man sagtens påstå, at en fælles valuta er overflødig.
I tidens løb er borgernes besvær med veksling og gebyrer blevet brugt som det primære argument for en fælles valuta. Det er i mine øjne nok det mindst vigtige.
Man har også ofte peget på, at det er behageligt at slippe for kursrisiko, når valutaerne stiger og falder, ikke mindst for virksomheder. Det er bestemt også vigtigt, for kursrisikoen skaber slør i beslutningerne og kan resultere i fejlinvesteringer.
Men det vigtigste argument for en fælles valuta er efter min opfattelse, at en fælles valuta skaber sikkerhed for pengenes værdi. Og den sikkerhed ligger reelt i de regler og institutioner, som er fundamentet under den fælles valuta. Det er disse regler, som er afgørende vigtige.
Og her er det let at finde svagheder ved euroen. En række store europæiske lande overholdt ikke de fælles spilleregler i den såkaldte vækst- og stabilitetspagt. De opbyggede store underskud. Og så kan det næste ikke undre, at andre lande som Grækenland blev fristet. De nød godt af en fælles mønt og af gode muligheder for at låne billigt – uden at leve op til de fælles regler.
Det vigtigste argument for en fælles valuta er efter min opfattelse, at en fælles valuta skaber sikkerhed for pengenes værdi. Og den sikkerhed ligger reelt i de regler og institutioner, som er fundamentet under den fælles valuta.Udenrigsminister Kristian Jensen (V).
Naturligvis har eurokonstruktionen ikke været fejlfri. Det er for eksempel ikke helt oplagt, at Tyskland og Grækenland skal have samme pengepolitik, når Grækenland ikke har været villig til at leve op til de samme spilleregler.
Disse svagheder har eurolandene gjort en stor indsats for at rette op på i de senere år. Det kan man tydeligt se af balladen omkring Grækenland. Det ser ikke kønt ud.
Ideelt set kunne man have undgået situationen ved at være mere konsekvent fra starten omkring de fælles økonomiske spilleregler i eurolandene. Men det er for sent. Og nu er Grækenland ude i et nødvendigt oprydningsarbejde. Det er ikke et eksempel på euroens fiasko, men et eksempel på, at euroen udstiller enkelte landes fiasko.
En fælles valuta kan naturligvis godt, i en vis udstrækning, have betydning for landenes realøkonomi. Men ret beset er det kun en regneenhed. Hvis der går kuk i regneenheden, kan det godt have praktiske konsekvenser.
Men det, som egentlig betyder noget i økonomien, det som påvirker den økonomiske vækst, er noget helt andet:
Nemlig om arbejdsmarkedet er fleksibelt. Om konkurrencen er effektiv. Om produktiviteten er i top.
Visse økonomer har det med at stirre sig blind på penge- og finanspolitik, fordi det giver politikerne nogle håndtag at hive i – f.eks. ved at trykke penge, opkræve skat og bruge penge. Men det, som i virkeligheden skaber værdi, kommer et andet sted fra: Fra borgerne og virksomhedernes indsats.
Når man har en fælles valuta, bliver man i højere grad nødt til at forholde sig til de vigtige ting i økonomien. Og det er sundt. Derfor er euroen grundlæggende en god ide, som en fælles valuta med fælles spilleregler, der beskytter borgere og virksomheder mod politisk ustabilitet.
Alternativet til en fælles valuta består i mange såkaldt flydende valutaer. Det kan også fungere som system. Men det opmuntrer politikerne til at pille ved kurserne, til skade for borgere og virksomheder. Alternativet til euroen er dermed ikke særlig attraktivt.
I Danmark nyder vi godt af at være tæt på et stort valutaområde som ”euro-land”. Det kan vi sagtens fortsætte med uden at være medlem. Det er dog ikke nogen helt rationel konstruktion, i betragtning af, at vi alligevel følger euroens kurs helt tæt.
Når jeg ser på euroen udefra, er det dog givet, at Danmark – en dag – skal være medlem.
At Danmark står uden for euroen betyder ikke, at vi kan være ligeglade med, hvordan eurosamarbejdet udvikler sig. Tværtimod er vi dybt afhængige af en stabil og sund vækst i eurolandene, fordi ca. 2/3 af vores eksport går til andre EU-lande. Vi bliver derfor direkte påvirket af udviklingen i euroen, uanset om vi deltager i og har mulighed for at påvirke beslutningerne eller ej.
Når jeg ser på euroen udefra, er det dog givet, at Danmark – en dag – skal være medlem. Det naturlige vil imidlertid være, at eurokonstruktionen først finder sine ben oven på den græske krise. For så vil man kunne se, at det ikke var euroen, men græsk uansvarlighed, der frembragte problemerne. Euroen udstillede dem blot. Euroen var ikke årsagen, men budbringeren. Og man skal som bekendt ikke skyde budbringeren.
Europa er et forholdsvis lille landområde, med en befolkning, der skrumper i sammenligning med andre områder i verden. Hvis vi skal fastholde vores velstand, har vi brug for effektive markeder og stater, som fører stabil økonomisk politik. Euroen er med til at sikre begge dele.
***
Af Kristian Jensen (V), udenrigsminister. Medlem af Folketinget siden 1998. Finansordfører (2001-2004), skatteminister (2004-2010) og næstformand i Venstre siden 2009.
Kronikken er nummer fem ud af fem i Finans' serie Euroen knager.
