USA er fortsat mulighedernes land

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

USA er ikke blot verdens største økonomi. USA er i rivende økonomisk udvikling - alle økonomiske nøgletal peger i den rigtige retning. 22 kvartaler med positive vækstrater og 16 kvartaler med faldende arbejdsløshed taler for sig selv.

At USA er "mulighedernes land" er ikke gået danske virksomheders opmærksomhed forbi. En ny analyse foretaget af Dansk Industri (DI) og Eksportrådet i USA viser, at antallet af danske virksomheder med datterselskaber i USA er steget med 35 pct. siden 2013. Samlet set er knap 700 danske virksomheder etableret i USA. Californien, Texas og Georgia er de mest populære delstater for danske virksomheder at slå sig ned i.

Succes på det amerikanske marked styrker danske virksomheder - og Danmark. Når vores virksomheder klarer sig godt på eksportmarkederne, skabes nye arbejdspladser - også i Danmark. Samlet set understøtter dansk eksport til udlandet 700.000 jobs i Danmark. Der er derfor god grund til at glæde sig over, at danske virksomheder klarer sig godt i USA. Sammenlignet med vores europæiske nabolande, ligger væksten i dansk eksport til USA faktisk højere end gennemsnittet i EU.

Nye tal for 2. kvartal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten af danske varer til USA er steget med 10 pct. sammenlignet med 2. kvartal i 2014. Den samlede eksport til USA er i dag tæt på 100 mia. kr. Det gør USA til Danmarks største marked uden for Europa - og vores et tredjestørste eksportmarked for varer og tjenesteydelser.

Eksportmulighederne til USA er imidlertid langt fra udtømte. Med 320 millioner forbrugere er eksportpotentialet enormt. I dag eksporterer danske virksomheder varer til USA svarende til 150 kr. per indbygger i USA. Det ligger betydeligt under sammenlignelige eksportmarkeder som eksempelvis Frankrig og Italien, hvor dansk vareeksport per indbygger er henholdsvis 347 kr. og 253 kr. Afstand spiller i den sammenhæng naturligvis en rolle. Men tallene vidner om, at der er mulighed for at øge dansk eksport til USA.

Det gælder særligt inden for områder som sundhed, fødevarer og grøn energi, hvor udviklingen i USA skaber nye muligheder for dansk eksport. Obamas sundhedsreform, Obamacare, giver flere amerikanere adgang til sundsforsikring. Det skaber muligheder for danske sundheds- og medicinalvirksomheder. På samme måde kan de amerikanske forbrugeres - og myndigheders øgede fokus på fødevaresikkerhed omsættes til eksportmuligheder for danske kvalitetsfødevarer.

USA er verdens største forbruger af energi. De seneste år er både virksomheder, forbrugere og politikere begyndt at ændre syn på USA’s energiforbrug. Efterspørgslen på grøn energi i USA forventes at stige - og i kølvandet herpå vil der blive tale om investeringer i milliardklassen.

Det skyldes ikke mindst den ambitiøse plan for et grønnere USA, som Obama lancerede i starten af august. Obama ønsker at reducere CO2-udslippet med 32 pct. frem til 2030. Særligt de amerikanske kraftværker skal holde for. Andelen af kulkraft, der i dag er USA's største energikilde, skal reduceres til 27 procent og erstattes med vedvarende energi, primært sol- og vindenergi. Danske virksomheder er med i det globale førerfelt på den grønne dagsorden. Deraf følger eksportmuligheder for danske virksomheder; også i USA. Det gælder eksempelvis inden for vindenergi, vand, fjernvarme og energieffektivisering.

Det er ofte en udfordring, når danske virksomheder vil ind på det amerikanske marked, at de mødes med nye krav til produkter. Det er både tidskrævende og dyrt, at europæiske produkter skal leve op til amerikanske krav, der ikke nødvendigvis medfører en højere grad af forbruger- eller miljøbeskyttelse, og derefter testes for at blive solgt i USA.

Både DI og regeringen ser derfor store perspektiver i en frihandelsaftale mellem EU og USA, den såkaldte TTIP-aftale. Udover lavere toldsatser skal TTIP gøre det lettere at sælge EU-godkendte produkter i USA. Og omvendt. Der er dog områder, hvor EU's produktkrav er højere end i USA - ligesom USA på andre områder stiller højere krav til deres produkter. Det vil frihandelsaftalen ikke lave om på.

TTIP skal gøre det nemmere og billigere for virksomheder at leve op til krav, når lovgivningen i EU og USA har samme politiske målsætninger, f.eks. i forhold til forbrugerbeskyttelse. I de tilfælde vil det være en stor fordel for danske virksomheder, at produktkrav og godkendelsesregler bliver mere ensartede i EU og USA. Det vil særligt gavne små- og mellemstore virksomheder. De har nemlig typisk ikke økonomiske ressourcer til at omstille deres produktion for at leve op til kravene på det amerikanske marked.

Frihandelsaftalen skal også give danske virksomheder bedre adgang til at byde på offentlige opgaver i USA. Hvert år sender USA offentlige opgaver i udbud for mere end 9.000 mia. kr. Det er et stort marked, som danske virksomheder ville kunne høste store gevinster ved at få adgang til. Hvis TTIP bliver en realitet, kan danske virksomheder forvente et boost i eksporten til USA på 28 pct. - svarende til 27 mia. kr.

USA har altid været mulighedernes land. Det har de seneste år ikke lavet om på. Tværtimod. Økonomien brager derudaf og de seneste års politiske udvikling har sat skub i nye sektorer, hvor danske virksomheder har en global førerposition.

Af Karsten Dybvad, adm. direktør, Dansk Industri, og Lars Gert Lose, Danmarks nytiltrådte ambassadør i USA.