Computeren som Albert Einstein ville hade
Tænk hvis man kunne hente ungerne og være på arbejde samtidig. Det er netop, hvad kvantecomputere kan: Lave flere ting på én og samme tid. Derfor skyder man i øjeblikket millioner af dollars i den potentielt revolutionerende teknologi.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Kvantemekanikken opfattes ofte som en abstrakt og kompliceret teori, der dyrkes af fysikere og andre nørder, men som mangler perspektiver for industri, erhvervsliv eller samfund.
Det er ikke underligt, at kvantefysikken har fået det ry: Kvantesystemer opfører sig virkeligt sært. F.eks. kan en partikel være to steder på samme tid, hvilket jo lyder helt absurd. Som mange børnefamilier nok vil nikke genkendende til, kan man ikke både hente børn og være på arbejde på én og samme tid.
Hvis du synes, at det lyder, som om kæden er hoppet af, kan det måske opmuntre, at du er i godt selskab. Albert Einstein (1879-1955) var nemlig en af de største modstandere af kvantefysikken. Han anerkendte, at kvantemekanikken gav en god beskrivelse af videnskabelige eksperimenter, men han mente, at teorien var ukomplet, og mente i øvrigt, at dele af den var decideret ”uhyggelig”.
Der er bare lige det med kvantefysikken, at den ikke kun er mærkelig. Den er også den mest præcise, gennemprøvede og succesfulde videnskabelige teori nogensinde, og de mystiske fænomener er nu hverdag i fysiklaboratorier verden over. I dag ved vi altså, at Einstein tog fejl. Men han havde til gengæld ret i så meget andet, så det overlever hans eftermæle nok.
Der er bare lige det med kvantefysikken, at den ikke kun er mærkelig. Den er også den mest præcise, gennemprøvede og succesfulde videnskabelige teori nogensinde, og de mystiske fænomener er nu hverdag i fysiklaboratorier verden over.Søren Stobbe, lektor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
Faktisk er kvantemekanikken ikke blot succesfuld videnskab, den er også afgørende for fx computerteknologi og Internettet. Imidlertid bruger ingen af disse teknologier kvantemekanikkens mere eksotiske fænomener, og de er derfor tæt på deres fysiske grænse. En begrænsning ved konventionel digital teknologi er nemlig, at et signal i fx en optisk fiber bestemmes af, om der er lys eller ikke er lys i den optiske fiber.
Men hvad nu hvis lyspulsen udgøres af en enkelt lyspartikel, dvs. en enkelt foton? Den adlyder kvantemekanikkens love, og der kan derfor både være en foton og ikke være en foton. På samme tid! Dette aldeles besynderlige princip giver mulighed for bygge computere med en utrolig regnekraft, for kvantecomputere kan regne på alle muligheder på samme tid.
Ligesom kvantefysikken selv er principperne bag kvantecomputere mærkelige, men velkendte. For nogle typer af kvantecomputere er udfordringerne mest af teknisk art, mens andre har langt til mål. Under alle omstændigheder begynder det at gå stærkt, for der afsættes betydelige internationale midler til området. Bare inden for de seneste uger, har vi set en stor satsning i Shanghai, og chipgiganten Intel har investeret 50 mio. dollars i et forskningscenter for kvanteteknologi i Holland.
