Hellere infrastruktur end erhvervsstøtte

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

»Kommunerne skruer gevaldigt op for erhvervsstøtten«. Sådan lød overskriften i JP 18/8 i anledning af, at kommunerne siden 2007 næsten har fordoblet deres støtte til erhvervslivet – fra 556 mio. kr. til 959 mio. kr. i dag. Artiklen konkluderer, at der ikke er en klar fornemmelse af, om støtten virker. Forleden fik vi forklaringen på, hvorfor støtten – måske – ikke virker: DI’s årlige rapport om det lokale erhvervsklima konkluderer, at infrastruktur for sjette år i træk er det område, som kommunerne ifølge virksomhederne bør tage fat på for at styrke det lokale erhvervslivs vækstmuligheder – og ikke endnu mere erhvervsstøtte.

Det bør ikke komme som en overraskelse. For mange virksomheder spiller en velfungerende infrastruktur en central rolle i forhold til at tiltrække kvalificerede medarbejdere og sikre effektiv transport af varer.

I øjeblikket er kommunerne ved at lægge sidste hånd på budgetterne til 2016. Derfor skal der herfra lyde en klar opfordring: Tænk jer godt om, inden I igen putter millioner i erhvervsstøtte.

Jeg har ikke noget mod erhvervsservice eller de embedsmænd, der arbejder dér. Jeg har tværtimod ofte været i kontakt med kompetente embedsmænd, som gør et godt stykke arbejde.

Men det er altså ikke endnu en kommunikationsmedarbejder eller endnu en netværkskoordinator, virksomhederne har brug for. Det er bedre rammebetingelser i form af god infrastruktur og velholdte veje. I de store byer kæmper vi med trængselsproblemer på indfaldsvejene. På landet slås landbruget med dårlige veje til deres nye, store køretøjer.

Det er dyrere at lappe huller

Asfaltindustrien har noget på spil her – vi lever af at lave veje og dermed af, at kommunerne prioriterer infrastrukturen. Men det rører ikke ved fakta – at erhvervslivet ønsker bedre rammebetingelser, herunder bedre veje, for at kunne skabe arbejdspladser og vækst. Og at det koster kommunen to-tre gange så meget at lappe på en hullet vej i forhold til at vedligeholde i tide.

Kommunerne ved, at erhvervslivet ønsker bedre infrastruktur – det hører jeg, når jeg møder politikerne. Men åbenbart er fristelsen til at ansætte en kommunikationsmedarbejder til at markedsføre erhvervsservice for stor i forhold til at tage det lange, seje træk med at få udbygget og vedligeholdt infrastrukturen.

DI foreslår en masterplan for de trafikale investeringer, hvor kommunerne sammen med staten prioriterer de projekter, der skaber de bedste vækstbetingelser for virksomhederne.

Vi foreslår, at planen suppleres med en vejfond, der skal kickstarte investeringer og give kommunerne en hjælpende hånd. Det er infrastruktur, der skaber arbejdspladser, vækst og velfærd – ikke mere erhvervsservice.

Af Anders Hundahl, adm. dir., asfaltindustrien.