Tragikomik fra kviklånsfirmaer

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Lad os begynde med lidt fakta fra forbrugernes verden:

Betalingsfristen bliver på hvert fjerde kviklån overskredet med mindst 30 dage, mens knap hvert femte kviklån fører til inkassosag mod forbrugeren.

Næsten tre gange så mange forbrugere, der står uden for arbejdsmarkedet, tager kviklån, sammenlignet med forbrugere, der har et arbejde. 30 pct. af kviklånsfirmaernes omsætning stammer fra strafrenter til forbrugere, der ikke har været i stand til at overholde betalingsfristen.

Ovenstående tal er fra rapporten ”Markedet for kviklån”, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgav i sommer.

Direktør i styrelsen Agnete Gersing udtalte i den forbindelse, at »løbetiden på lånene er meget kort, og mange lån bliver misligholdt. Det resulterer i, at lånene ofte bliver meget dyrere end ventet til stor skade for den enkelte forbruger.«

Hvilken skade, de dyre lån kan forvolde, ser vi i vores gældsrådgivning. Der møder vi borgere, der bl.a. med kviklån i bagagen ender i en gældsspiral med store sociale og psykiske problemer til følge.

På den baggrund virker det nærmest tragikomisk, at flere kviklånsbanker 10/9 udtaler til Finans, at de mener, at myndighedernes krav om skiltning med ÅOP (årlige omkostninger i procent) får kviklånene til at se dyrere ud, end de i virkeligheden er. Faktisk mener firmaerne, at ÅOP er vildledende.

En sammenlignelig metode

I Forbrugerrådet Tænk kan vi ikke få øje på det vildledende i, at vi i Danmark – som i resten af verden – opgør renter på årsbasis, uanset lånets løbetid. Alt andet ville gøre sammenligning noget nær umulig for en almindelig forbruger. For f.eks. kassekreditter opgøres renten også som en årlig rente, uanset om man kun trækker i 14 dage.

Kviklånsfirmaerne har ifølge Finans selv opfundet en alternativ beregningsmåde, der viser, at et givet lån ”kun” har en ÅOP på 250 i stedet for 900, som myndighedernes officielle metode giver. Vi tager den lige igen: 250 pct. i årlige låneomkostninger. I nogle europæiske lande har man et prisloft for kviklån på omkring 15 pct. Et sådant loft mener vi også, at der burde være i Danmark.

Dykker man videre ned i KFST-rapporten, bliver kviklånsfirmaernes beklagelser endnu mere absurde. Rapporten viser, at næsten 40 pct. af de adspurgte forbrugere svarer, at lånet endte med at blive dyrere, end de forventede, da de optog det. Så hvis forbrugerne skal have et retvisende billede, er der bestemt ikke brug for at opfinde en beregning, der får lånene til at se billigere ud. Tværtimod.

Hvis det ikke var, fordi de menneskelige konsekvenser af dyre kviklån kan være tragiske, ville firmaernes klagesang være komisk.

Af Lars Pram, direktør, Forbrugerrådet Tænk.