Strider EU-afstemningen om retsforbeholdet mod grundloven?

Om to måneder skal danskerne endnu engang stemme om et EU-forbehold.

De EU-venlige partier har gang på gang fået danskerne til stemmeurnerne med det formål at få stemt deres ønsker igennem. Og når det ikke lige er gået som Ja-partierne ønsker, så får vi bare en afstemning mere.

I alt har vi haft seks afstemninger om EU, men hvor mange gange har danskerne fået lov til at stemme, om vi stadig ønsker at være en del af fx Schengen-samarbejdet? Svaret er ganske enkelt: ALDRIG.

Vi får kun lov til at stemme, når Ja-partierne ønsker, at vi skal indrulleres i endnu mere EU. Det er en farefuld glidebane. Heldigvis har vi Grundlovens §20, som sikrer os mod at afgive suverænitet i metermål...eller har vi?

Vi skal nemlig stemme om retsforbeholdet næste gang, men ikke om at forkaste det fuldstændigt. Vi stemmer om at erstatte det med en tilvalgsordning, som Ja-partierne altså ønsker. Men denne tilvalgsordning sætter i virkeligheden Grundloven ud af spillet.

I Grundlovens §20 står der, at hvis Danmark skal afgive suverænitet, kan det kun ske ved, at 5/6 af folketinget stemmer for, eller hvis danskerne ved en folkeafstemning stemmer det igennem. Ydermere skal suverænitetsafgivelsen ske i nærmere bestemt omfang - dvs. afmålt og konkret. Det er specielt den sidste del, som er væsentlig ved denne afstemning. Ved at indgå i en tilvalgsordning, vil Ja-partierne mene, at et simpelt flertal kan afgive suverænitet. Men er dette ikke i strid med Grundloven? Bør det ikke prøves ved en domstol?

Problemet er, at der næppe er tid til at få sagen afprøvet ved en domstol inden 3. december. Og får Ja-partierne held med deres kampagne og gennemtrumfer tilvalgsordningen, så fanger bordet i EU. Så er vi med, uanset om det senere viser sig, at denne form for suverænitetsafgivelse er i strid med Grundloven.

Man kan undre sig over, at kun meget få har interesseret sig for det juridiske problem, som tilvalgsordningen fører med sig. Og man kan undre sig over, hvorfor Ja-partierne ikke afsætter tid til at få en juridisk afgørelse ved en domstol, inden man beder befolkningen om at stemme. Måske forklaringen er så enkel, at Ja-partierne faktisk godt ved, at tilvalgsordningen strider med Grundlovens §20.

I dag har Ja-partierne flertal i folketinget - men ikke 5/6-dele flertal. Skulle det ske, at danskerne stemmer ja til tilvalgsordningen, så kan ja-siden med et simpelt flertal afgive suverænitet i metermål, uden at danskerne skal spørges. Med andre ord så kan Ja-partierne allerede dagen efter beslutte at afgive endnu mere suverænitet.

Jeg kan ikke se mig helt fri for den mistanke, at en del af de danske ja-politikere ser EU som en politisk karrierevej, hvor lønningerne er høje, og hvor man kan slippe afsted med en minimal arbejdsindsats og gemme sig i det tårnhøje bureaukrati. En af måderne at gøre sig interessant overfor EU er ved at kæmpe for en EU-venlig dagsorden. Men vi må som befolkning kræve af vores politikere, at de går Danmarks ærinde og ikke deres egen.

Jeg er oprigtigt bekymret for Danmark. Jeg skrev tidligere om, hvordan vi - gang på gang - er blevet negativt overrasket over EU, og de ubehagelige ting, som deltagelsen i EU har ført med sig. Min konklusion er, at ingen danske politikere har formået at forklare danskerne både fordele og ulemper ved at stemme ja. Derfor er det sikreste valg at stemme nej. 

Så kan vi afvente, og se om vi på et senere tidspunkt vil tilslutte os. Alt andet er simpelthen for risikabelt. Stemmer vi ja, gambler vi både med Danmarks nutid og fremtid.