Når løsningen forværrer problemet
SF og regeringen vil åbne realkredittens kasse og øge udlånet til borgere på jagt efter drømmehuset i udkantsdanmark. Men er mere gæld løsningen? Næppe.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
SF og regeringen foreslår at kick-starte udkantsdanmark ved at øge udlånet til boligsøgende. Folkesocialisterne genfremsætter et forslag fra sommerens valgkamp om at oprette et nyt realkreditinstitut til huskøbere i yderområderne. Og som Finans beskrev torsdag vil erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) presse bankerne til at løsne kreditkravene, så flere får adgang til boliglån.
Man vil, kort sagt, give de danske husholdninger lov til at låne mere.
Intentionen er sympatisk. Man åbner skuffen i realkreditten og giver familier, der har et brændende ønske om at befolke landets udkantsområder, muligheden for at købe et hjem. Der er dog næppe tvivl om, at det forøger gælden i de danske husholdninger. Det er vel egentlig pointen.
Men hvordan står det til med gælden i Danmark? Ret skidt. Vi er det mest forgældede folk blandt de 34 OECD-lande, hvis man forholder gælden til den disponible indkomst. Danskerne forgældede sig i løbet af de vilde nuller til op over skorstenen. De danske husholdningers samlede gæld udgjorde ved årtusindeskiftet ca. 232 pct. af den disponible indkomst, viser tal fra OECD. Det tal voksede til 339 pct. i 2008, en stigning på 107 procentpoint. Gælden dykkede en anelse i kølvandet på Lehman Brothers' krak, men var oppe på 315 pct. i 2014, en lille stigning fra året før.
En dansker, der tjener 400.000 kroner årligt før skat, skylder altså i snit 1,26 mio. kroner væk.
Til sammenligning steg franskmændenes gæld 24 procentpoint fra 2000 til 2008, hvor den endte på omkring 100 pct. set i forhold til husstandens indtjening efter skat. Her har den ligget nogenlunde siden. Tyskernes gæld skrumpede faktisk over samme periode.
Man kan kløve gældsproblemet i to. Eksperter er enige om, at risikoen for et altødelæggende gældskrak er minimal. Boliglån binder langt størstedelen af pengene, og risikoen for, at danske husejere i stor stil smider håndklædet i ringen, sender villaen på tvangsauktion og hiver realkreditten, bankerne og staten med ned i hullet, er noget nær nul. Også selvom udenlandske investorer ved flere lejligheder har mumlet om netop dette skrækscenarie.
Det mest akutte problem er i stedet, at gælden hænger som en møllesten om halsen på de danske forbrugere. Privatforbruget driver omkring halvdelen af Danmarks økonomi (bnp) og så længe, at forbruget ikke kommer op i gear, har høje vækstrater lange udsigter. Man bør næppe bebrejde forgældede danskere, at de vælger at barbere boliglånet ned i stedet for at smide penge efter varme i klinkegulvet, men gældsbyrden sænker altså det spirende opsving.
Nationalbankchef Lars Rohde advarede også torsdag i en tale på realkredittens årsmøde om netop at lempe kreditvilkårne. Det samlede udlån fra penge- og realkreditinstitutterne ligger på et »højt niveau«, når man ser det i forhold til hele økonomien, sagde han. Udlånet steg kraftigt op til krisen, og »kreditvilkårene i en del institutter viste sig senere at have været alt for lempelige. Det ligger dermed ikke i kortene, at udlånet snart skal begynde at stige igen,« sagde Rohde.
I embedsmandssprog svarer det nogenlunde til en skrigende advarsel.
Det er svært at forstå, at løsningen på udkantsdanmarks problemer er øget gæld. Den opskrift, der sendte os ned i hullet til at starte med, er næppe kuren på yderregionernes vækstsyge. Den første lektion, når man står i et hul, er vel, at man stopper med at grave.
Men både SF og regeringen fatter altså skovlen og synes at grave hullet dybere.
Magnus Barsøe er opinionsredaktør. Tweet ham på @MagnusBarsoe.
Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.
