Vil dansk erhvervsliv bytte en brækpose med et ordentligt forhold til Dansk Folkeparti?
Erhvervslivet og Dansk Folkeparti diskuterer igen på en måde, der minder om et separarations-skænderi i Statsforvaltningen. Én af parterne må give sig.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Har dansk erhvervsliv nogensinde haft et ringere forhold til et borgerligt parti end den aktuelle relation til Dansk Folkeparti ?
Det spørgsmål står åbent, efter at partiet i denne uge fremstillede en af landets mest fremtrædende erhvervsfolk, Danfoss-formand Jørgen Mads Clausen, som et politisk vuggestuebarn. En repræsentant for en holdning til fremmede, der ville underminere Danmark som en sproglig og kulturel enhed. Ifølge Martin Henriksen, udlændingeordfører i Dansk Folkeparti, kunne Jørgen Mads Clausen og resten af dansk erhvervsliv glemme alt om at bruge flygtninge som arbejdskraft.
Danskere og folk fra en vestlig kulturkreds har fortrinsret til arbejdsmarkedet - kulturfremmede har laveste prioritet. Martin Henriksen fremstillede det som en fejl, at Dansk Folkeparti tidligere havde vist imødekommenhed over for erhvervstoppens ønske om adgang til udenlandsk arbejdskraft, uanset nationalitet og etnisk baggrund. Det ville ikke ske igen.
Dansk Folkeparti er, for lige at repetere et par fakta, folketingets næststørste og blå bloks største parti, og ifølge flere politiske analytikere et godt bud på et parti, der om nogle år sidder på statsministerposten.
Hvad betyder det, at fronterne står så stejlt mellem landets største borgerlige parti og toppen af dansk erhvervsliv? Det betyder, at én af parterne må give sig, for at de kan komme videre. Tonen er blevet som under et separations-skænderi i Statsforvaltningen. Hver gang udlændingespørgsmålet bringes op, ser parterne hinanden som truslen for et land, det er værd at leve i. Mindre end Dansk Folkeparti kan faktisk udløse eksplosionen.
I juli meddelte den tidligere Tryg-direktør Stine Bosse for eksempel, at hun fik kvalmefornemmelser over regeringens forsøg på at holde flygtninge væk fra Danmark via annoncer i mellemøstlige aviser. Nu er det Jørgen Mads Clausen, der retorisk spørger, om det virkelig kan være meningen, at alle disse tilstrømmende flygtninge bare skal opbevares. Hvortil Dansk Folkeparti svarer: ”Ja”.
Hvad betyder det, at fronterne står så stejlt mellem landets største borgerlige parti og toppen af dansk erhvervsliv? Det betyder, at én af parterne må give sig, for at de kan komme videre.Anders Heide Mortensen, erhvervspolitisk kommentator
Den mulighed, der tegner sig for at komme videre, vil muligvis få nogle af de erhvervsfolk, der har blandet sig i udlændingedebatten, til at række ud efter en brækpose - for at blive i Stine Bosses terminologi. Men det kan så være prisen. Tanken er følgende: Hvis det er liv og død for Dansk Folkeparti, at arbejdskraft fra nogle lande ikke kommer ind over grænsen, mens andre landes arbejdskraft kan accepteres, var det måske til at leve med.
Ja, det er diskrimination, og der er givetvis en stribe internationale konventioner, der bliver trådt flade, men kunne det være den næstbedste løsning i forhold til ingenting? Pointen er, at det ligner en tabt kamp på den lange bane at skulle køre helt uden om Dansk Folkeparti i udlændingespørgsmålet og dermed i spørgsmålet om, hvordan erhvervslivet kan få adgang til udenlandsk arbejdskraft.
Dansk Industri gjorde forsøget under valgkampen, og det gik helt galt. Karsten Dybvad ville have et stort parti, allerhelst Venstre, til at lægge skulderen bag, at det skulle gøres nemt for danske virksomheder at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark. At bide på den krog ville have været en foræring til Dansk Folkeparti, så kun Det radikale Venstre gjorde fælles sag med DI, og siden har Dansk Folkeparti haft en unfinished business med industriens organisation.
Opvejer et godt forhold til Dansk Folkeparti, at man i en periode kan have kvalmefornemmelser? Det kan de begynde at overveje på landets direktionsgange.
Anders Heide Mortensen, erhvervspolitisk kommentator på Finans, er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet og arbejder som kommunikationsrådgiver. Han er tidl. pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Inden da var han erhvervsjournalist på Ritzau og Økonomisk Ugebrev, og efterfølgende har han været kommunikationschef i bl.a. Skandia, Sampension og DTU. Anders Heide Mortensen kan kontaktes på e-mail: anders@heidekom.dk.
Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.
