Hvad er samfundsværdien af universiteterne?
Politikerne vil skabe vækst gennem innovation, men forskningspolitikken bevæger sig i stik modsat retning af forbilleder som amerikanske Massachusetts Institute of Technology (MIT), et af verdens absolut førende universiteter.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Der er langt mellem politiske udmeldinger om universiteternes forskning, som ikke drejer sig om innovation.
Det er som bekendt det, vi skal leve af i fremtiden. Et forbillede er Massachusetts Institute of Technology, også kendt som MIT, og listen over selskaber startet af tidligere MIT-studerende er imponerende. Den lange række af højteknologiske virksomheder, som MIT-dimittender har stiftet, omsætter tilsammen for et større beløb end Danmarks samlede økonomi (bnp) og giver millioner af amerikansk job, viser en undersøgelse.
Det er derfor nærliggende at konkludere, at vi for at kopiere MITs succes, må holde et skarpt fokus på den innovative forskning.
Regeringens finanslovsudspil for 2016 indeholder da også en nedskæring af Det Frie Forskningsråd, som primært støtter grundforskning, på over 30 pct. Det ligner jo rettidig omhu: Væk med det pjat!
Graver man et spadestik dybere, bliver konklusionen dog en anden. For det første, er de mange selskaber i høj grad skabt af folk uddannet på MIT, men det betyder ikke, at selskaberne startede på MIT. Tag for eksempel Dropbox, 3COM og Qualcomm, som blev startet af folk uddannet på MIT. Så hvad lærer de så på MIT?
Der er flere svar, men et af de mest påfaldende er: Videnskabelig metode på højeste niveau. Blandt de højt profilerede forskningsområder på MIT i dag kan nævnes såkaldte Bose-Einstein kondensater (en slags eksotisk kvantetilstande ved ultralave temperaturer) og et gigantisk eksperiment til måling af tyngdekraftsbølger. Jeg tror ikke, at jeg fornærmer nogen ved at sige, at de forskningsområder ikke har nogen klare perspektiver for innovation.
Pointen er, at kandidater uddannet i eliteforskningsmiljøer bliver trænet på højeste niveau, og kandidaterne bliver revet væk, for industrien ved godt, hvad de er værd. Det er ikke anderledes i Danmark, hvor ledigheden blandt fysikere, kemikere og matematikere sjældent når over to pct., uanset finanskrise og andre udsving.
Universiteternes vigtigste bidrag til samfundet er uddannelsen af højt kvalificeret arbejdskraft, som er trænet i frontforskning med et innovativt mindsetSøren Stobbe, lektor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
En anden påfaldende kvalitet ved MITs kandidater er deres innovative mindset. Det er ikke nødvendigvis MITs forskning i sig selv, som generer spin-outs, men i lige så høj grad MITs kandidaters fabelagtige vilje til innovation. Her har vi meget at lære i Danmark, men pointen er igen den samme: Universiteternes vigtigste bidrag til samfundet er uddannelsen af højt kvalificeret arbejdskraft, som er trænet i frontforskning med et innovativt mindset.
Et tredje indlysende forhold er penge. Her er forskellene til danske forhold enorme. Forskningsministeren har for nylig omtalt de danske universiteter som ”kornfede”, men MIT har næsten det samme budget som den samlede danske universitetsverden, selvom der i Danmark er over 10 gange så mange studerende som på MIT. Danske universiteter har altså omtrent en tiendedel af MITs ressourcer. Om det kan kaldes kornfedme er vel subjektivt.
Søren Stobbe, ph.d. i fysik og lektor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Han skriver fast om tech, forskning og viden for Finans.
