Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Politisk makværk skæmmer EU-afstemning

Vil vi deltage i EU politisamarbejde? Ja! Vil vi give et snævert flertal i folketinget ret til at afgive suverænitet på retsområdet i al evighed? Nej. Men 3. december skal vi med et enkelt kryds svare på begge spørgsmål.

Christian Strarup, MBA og liberal samfundsdebattør.

Spørger man den menige dansker, om det er godt, at vi kan bekæmpe international kriminalitet på tværs af grænser, er svaret givet på forhånd.

Men spørger man, om den menige dansker synes, at vi skal lade EU diktere dansk ret på en række områder, som vi endnu ikke kender omfanget og konsekvenserne af, så er svaret nok ikke så entydigt.

Desværre er det præcis det, som vi skal tage stilling til - på samme tid. Og det er i min optik politisk makværk. Man burde skille tingene ad - lade danskerne tage stilling til de konkrete retsakter, og lade danskerne tage særskilt stilling til tilvalgsordningen.

Forligskredsen bag det lovforslag, som skal bane vejen for tilvalgsordningen, har med fuldt overlæg blandet de to ting sammen. Således kan de bruge konkrete eksempler i deres valgkamp og skræmme befolkingen med alle mulige scenarier om, hvor isoleret Danmark bliver, og hvor svært det bliver for os at bekæmpe international kriminalitet.

Men her skal vi lige huske, at det bliver ligeså svært for de øvrige EU-lande at bekæmpe kriminalitet, som tager sit udspring i Danmark, hvis ikke vi er med i Europol. Interessen er med andre ord gensidig, og derfor bliver Danmark ikke smidt ud.

Nej-partierne fokuserer naturligt på suverænitetsafgivelsen, og på de løfter som Ja-partierne har afgivet. Nuvel, man giver forligskredsen en veto-ret, og her er det operationelle ord "ret" - altså ikke en pligt. Så hvis et parti afviser at udnytte denne ret, så sker det ikke. Altså kan man sagtens forestille sig, at forligskredsen bliver enige om at tiltræde en fælles asylpolitik, og kan med et simpelt flertal stemme det igennem, uden at danskerne bliver spurgt.

Jeg tror simpelthen ikke på Ja-partiernes skræmmekampagne om dansk isolation, og at det nærmest bliver umuligt at lave mellemstatslige aftaler.

Christian Strarup, MBA og liberal samfundsdebattør.

Ja-partiernes argument for at danskerne igen skal tage stilling til mere EU er, at verden forandres. Derfor er der i deres optik behov for at tiltræde endnu mere EU. Og Ja, kære Ja-partier, verden forandres. Og skulle det vise sig at være opportunt for Danmark at gå enegang i EU på et tidspunkt, vil vi være forhindret i dette, hvis vi har afgivet suverænitet. Med et ja til afgivelse af suverænitet er vi bundet på hænder og fødder i al evig. Eller som statsministeren sagde: »Til solen brænder ud«.

Jeg tror simpelthen ikke på Ja-partiernes skræmmekampagne om dansk isolation, og at det nærmest bliver umuligt at lave mellemstatslige aftaler. Det er korrekt, at vi sidder uden for døren, men som EU har udviklet sig - og med de mange huller som vi har set i EU-direktiverne - så er det måske det bedste sted for Danmark at være. I hvert fald indtil Ja-politikerne er godt nok inde i stoffet og med sikkerhed og troværdighed kan fortælle befolkningen, hvilke konsekvenser et ja eller nej indebærer.

Samtidig er der grund til at rejse tvivl om justitsministeriets upartiskhed. Som en del af oplysningskampagnen står justitsministeriet bag hjemmesiden 3.december.dk. Her kan man læse, at Danmark med et "Ja" den selv vælger, hvilke af EU’s retsakter vi vil deltage i. Det er korrekt så langt, at vi kan sige ja til dem. Men meget belejligt glemmer justitsministeriet at oplyse, at vi ikke kan træde ud igen, hvis vi først har givet tilsagn.

Man skal dybt ind på siden, førend justitsministeriet oplyser, at et tilsagn er bindende, og at vi ikke kan træde ud igen. Af selv samme årsag mener jeg, at vi bør få afprøvet ved en domstol om tilvalgsordningen er i strid med grundlovens §20.

Godt nok har justitsministeriet bekendtgjort, at tilvalgsordningen ikke er i strid med grundloven, men netop fordi der kan rejses behørig tvivl om justitsministeriets upartiskhed, bør netop dette afprøves. Så kære Ja-partier: Nej tak. Prøv igen.

Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.