Legos halvpinlige "palleregel"

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Internettet svømmer i legoklodser og kritik af Lego. Først gik de sammen med Shell, som alle politisk korrekte mennesker elsker at hade, og så gik de imod en kunster med en vild rækkevidde og med et aktivistisk kunstsprog, der nu dag for dag ydmyger Lego i påhitsomhed.

Flere aviser skriver onsdag, at kunsthandler Jens Faurschou øjensynligt for flere uger siden havde fået lovning på køb af Legoklodser til en Ai Weiwei udstilling i Australien. Det har de så vist nu trukket tilbage.

Desværre bekræfter udsagnet fra Jens Faurschou, at Legos udsendte princip til journalister både i ind- og udland, måske var lidt fabrikeret til lejligheden. Nemlig at de ikke vil støtte politiske projekter via donationer eller via indkøb af Legoklodser i pallevis (hvis de altså får at vide, hvad pallerne skal bruge til).

Den der med køb i pallevis lød som en ekstra regel lidt opfundet til lejligheden. Det kan godt være, det ikke var, men at Faurschou så øjensynligt godt kunne købe store mængder for et år siden, og når Lego i 2014 har solgt klodser til Ai Weiwei, så skulle de måske ikke have hypet den palleregel så meget.

At Lego afviser direkte at støtte den ene eller anden politiske observans, er forståeligt. Lige så fantastisk og nødvendig en kunstner Ai Wei Wei er, lige så umuligt er det for Lego aktivt at bakke op.

De mennesker - og dem er er godt nok mange af disse dage - der synes, at Lego bare skulle have lagt sig på maven for kunsten, de forstår slet ikke, at virksomheders sprog til at agere bæredygtigt og ansvarligt er helt forskelligt fra kunstneres.

At man godt kan lægge politiske principper ind i sin firmapolitik er logisk. Ligesom MK-rettighederne er lagt ind i forhold til deres egen leverandørkæder. Men at bede en virksomhed reelt at gå ind og boykotte eksport til et land og agere politisk vagthund er ikke deres opgave. Hvis en virksomhed ønsker at gøre dette, så er det da absolut deres valg, og det kan der sagtens være god etisk og forretningsmæssig logik i, men det bestemmer virksomheden.

Denne sag er blot langt værre. For idet at 'pallereglen' virker meget ny, så afslører Lego, at det ikke var et helt fastømret legitimt princip, de reagerede i forhold til, men en aktuel angst for Kina. Og derfor blev deres ønske om ikke at ville agere politisk ekstremt politisk. Og de skaber en ny krise for sig selv.

Det svære spørgsmål, hvilket dog altid er så meget lettere, når andre har jokket i spinaten: Hvad skulle de have gjort?

Jeg havde nok næppe opfundet noget så tåbeligt som en palleregel. Og hvis jeg vil undgå at optræde politisk, så havde jeg nok opstillet nogle meget transparente og letforståelige principper for, hvad det betyder i forhold til min virksomhed. Reglerne skulle også betyde, at jeg ikke skulle lege politiske smagsdommer fra sag til sag. For er man først det, så er man politisk.

Lotte Hansen, tidl. politisk kommentator og direktør i kommunikationsfirmaet Hansen Agenda. Lotte Hansen skriver fast om virksomhedskommunikation og erhvervsliv på Finans.