De største sejre starter med nederlag
Hvornår er sejren størst? Og hvornår lærer man mest? Er det når man er gået den lige vej til succes? Eller når man har besejret svære forhindringer på vejen, har været ved at give op, men på trods af alle odds alligevel har sejret?
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Vi tager som regel udgangspunkt i egen succes, når vi skal fortælle om vores præstationer og evner. Det er meget naturligt at tale om sejr frem for nederlag og succes frem for fiasko. Men jeg mener, at man lærer mere af skuffelsen ved nederlaget end af glæden ved succes.
I eftersommeren havde jeg sammen med ni andre entusiaster tilmeldt mig et forsøg på at bestige Europas højeste bjerg Mont Blanc i velgørenhedens navn. Vi skulle bestige bjerget og dermed samle penge ind til Børneulykkesfondens arbejde.
Vi startede den intense træning cirka seks måneder inden forsøget, som omfattede sikkerheds-, teknik-, styrke-, konditions-, klatre- og vandretræning. Det var målrettet forberedelse med det formål at konvertere bjerg-novicer til semi-professionelle bjergbestigere, der havde en fornuftig chance for at komme på toppen af Mont Blanc.
Træningen gik godt og kulminerede med en uges træningslejr i bjergene omkring Mont Blanc, hvor vi skulle vænne os til højden og miljøet. Vi var klar, og alt var parat til vi skulle på bjerget næste morgen. Men så kom chokket.
Temperaturen var for høj på bjerget, og derfor var sne- og stenskredrisikoen for høj, og opstigningen blev aflyst af sikkerhedsmæssige årsager. Det var en kæmpe skuffelse og et stort nederlag for hele teamet. Efter seks måneders træning blev sejrens forventede sødme forvandlet til et surt nederlag på få minutter. Og uden at vi kunne gøre noget ved det!
Vi sad i teltlejren for foden af bjerget og var slået tilbage til start. Teamet var ved at gå i opløsning, fordi vi alle var frustrerede og opgivende.Thomas Honoré, koncernchef i it-selskabet Columbus.
Vi sad i teltlejren for foden af bjerget og var slået tilbage til start. Flere ville tage hjem, nogle ville bestige bjerget i trods, og andre ville prøve at bestige andre bjerge. Teamet var ved at gå i opløsning, fordi vi alle var frustrerede og opgivende.
Reaktionerne var forståelige og naturlige og er fuldstændig de samme, som man finder i erhvervslivet, når nederlaget rammer; når man mister en vigtig kunde, et vigtigt projekt eller glipper en vigtig leverance. De fleste teams har oplevet følelsen af at have tabt et slag og den skærende frustration, der følger med. Men hvordan kommer man videre som et team og får vendt nederlaget til en sejr?
I løbet af den eftermiddag gennemgik vores team en intens proces.
- Hvad kunne vi have gjort anderledes? Vi konstaterede, at vi havde gjort alt, hvad der var muligt og have forberedt os optimalt. Der var intet, vi kunne have gjort anderledes. Vi kunne have valgt en anden årstid, men det havde ikke været praktisk muligt.
- Vi lod beslutningen falde på plads. Alle på holdet fik lejlighed til at dele holdninger og følelser. Vi havde faktisk fem ”ø-råd” i løbet af dagen og endte med at være enige om de næste skridt. Og vi fik på den måde alle med på planen. Ekspeditionslederen spillede en afgørende rolle som katalysator og motivator for beslutningen. Ledelse var meget vigtigt i denne fase for at holde motivationen fast.
- Vi definerede et nyt og motiverende mål. Vi valgte at bestige nabobjerget, som hedder Mont Blanc du Tacul, som er både krævende og magisk. Det var essentielt at opholde motivationen efter nederlaget og hurtigt etablere et nyt og realistisk mål.
Det endte med, at hele temaet kom på bjerget, og alle havde en fantastisk oplevelse, hvor nederlaget blev vendt til en følelse af sejr og resultatopnåelse.
På vej hjem gik det op for mig, at jeg havde været vidne til en studie i ledelses- og teamdynamik. På under 36 timer havde jeg på egen krop oplevet, hvordan et team af individualister blev forvandlet til et hold, som både gennemlevede nederlaget og fejrede sejren sammen, og hvordan vi gennem erkendelse, samarbejde og refokusering opnåede nye mål.
I forretning er jævnlige nederlag uundgåelige, og vi oplever dem alle. Men det er vigtigt at gøre sit team parat til at håndtere nederlag, lære af dem og komme videre. På den måde undgår man at nederlag bliver til reglen, men blot en nødvendig omvej til succes.
Thomas Honoré er topchef i it-selskabet Columbus. Han skriver fast om ledelse på Finans.
Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.
