Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Vil Red Barnet og Reden sælge Grundloven for et ja?

Red Barnet, Børnefonden og Reden International kæmper for et ja til EU-afstemningen torsdag. Men hvorfor blander de sig i politiske områder, der ligger så langt væk fra deres formålsparagraffer?

Christian Strarup, MBA og liberal samfundsdebattør.

En lang række organisationer - herunder Red Barnet, Børns Vilkår, Børnefonden, Reden International m.fl. - er gået sammen for at anbefale et dansk ja til tilvalgsordningen. Men er det en klog strategi, at organisationer, som har ét erklæret formål, blander sig i dansk politik på områder, hvor de slet ikke har noget at gøre?

Europol er blevet den knage, hvorpå en lang række ja-partier og interesseorganisationer hænger ja-hatten. Det forstås, at såfremt et flertal af danskerne forkaster tilvalgsordningen bliver landet oversvømmet af pædofile, børnelokkere osv. Allerede fra den 4. december.

Men når Red Barnet m.fl. anbefaler et ja til tilvalgsordningen, så går anbefalingen også på, at en vigtig paragraf i grundloven tilsidesættes – nemlig den paragraf, som sikrer, at et spinkelt flertal ikke bare kan afgive suverænitet i metermål. Og jeg fristes til at spørge de ansvarlige i Red Barnet, BØRNEfonden osv. om det er deres hensigt. Om deres organisationer virkelig støtter op om, at demokratiske og grundlovssikrede regler skal omgås på den måde?

På hjemmesiden Tryggeredanmark.dk kan man læse om de forskellige organisationers motivation for at anbefale et ja. Reden International skriver, at de ikke forholder sig til retsforbeholdet som helhed, men udelukkende til de dele som omhandler menneskehandel. Ingen er vel uenige med Reden International om, at menneskehandel skal stoppes med alle midler – men Reden International anbefaler jo et ja til tilvalgsordningen og defacto til, at grundlovssikrede regler sættes ud af kraft.

Det overordnede problem ligger helt centralt i den måde, som afstemningen er skruet sammen på. Det, vi skal stemme om, består af to dele: En konkret del om bl.a. 22 retsakter og en mere principiel del, som handler om, at et snævert flertal i folketinget skal kunne afgive suverænitet på retsområdet uden at opfylde grundlovens §20, som foreskriver 5/6-deles flertal i folketinget eller en folkeafstemning.

Ingen er vel uenige med Reden International om, at menneskehandel skal stoppes med alle midler – men Reden International anbefaler jo et ja til tilvalgsordningen og de facto til, at grundlovssikrede regler sættes ud af kraft.

Christian Strarup, MBA og liberal samfundsdebattør.

Den konkrete del i afstemningen er blevet aktuel, fordi Europol overgår fra et mellemstatsligt anliggende til et overstatsligt. Den principielle del er en helt igennem dansk opfindelse, som de danske ja-partier gerne vil have igennem, for det gør deres EU-agenda noget nemmere at få igennem. For med et ja, skal man ikke længere sikre 5/6-deles flertal eller have 'besvær' med folkeafstemninger.

Når disse interesseorganisationer forholder sig til tilvalgsordningen ligger deres interesse i den konkrete afstemning, og de fordele som de ser i, at Danmark tilslutter sig disse retsakter. Men med deres anbefaling siger organisationerne også ja til den principielle del – og i mine øjne støtter de dermed en tilsidesættelse af grundloven. Og det synspunkt står jeg ikke alene med. Mange nej-sigere mener nemlig, at den principielle del af afstemningen er temmelig uspiselig.

Disse organisationer blander sig i nogle ting, som de i bund og grund ikke skal blande sig i, og som ligger langt væk fra deres formålsparagraffer. Det kan få kedelige konsekvenser næste gang de samler ind til deres formål.

Havde afstemningen alene drejet sig om eksempelvis Europol, så ville jeg finde det naturligt at Politiforbundet støttede et ja - for det er i deres interesse. Havde afstemningen alene drejet sig om bekæmpelse af menneskehandel eller udbredelse af børneporno, så ville jeg finde det naturligt at Red Barnet, Reden International m.fl. støttede op om et ja.

Men disse organisationer blander sig i nogle ting, som de i bund og grund ikke skal blande sig i, og som ligger langt væk fra deres formålsparagraffer. Det er temmelig kritisabelt, og i min optik har de organisationer mistet deres politiske uskyld. Det kan få kedelige konsekvenser næste gang de samler ind til deres formål. Måske vil andre, som jeg, tænke, at man ikke rigtigt ved, hvilken politisk agenda man støtter, når man bidrager med økonomisk støtte til Red Barnet, BØRNEfonden, Reden International og andre interesseorganisationer.

Christian Strarup er uddannet MBA, arbejder i den private sektor og liberal samfundsdebattør.

Alle kommentarer og indlæg modtages gerne på opinion@finans.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.