Hvad siger det om erhvervslivets magt, at man sammen med 111 af 175 folketingsmedlemmer end ikke kan få sin sag igennem?

Her kommer en gåde til folk i dansk erhvervsliv, der mangler noget at spekulere over, mens de kigger ind i pejseilden op mod jul. Og jo – der er præmier på spil. Send en mail med svaret på gåden til anders@heidekom.dk, så vil juryen – det er mig – straks træde sammen og votere.

Og jo – ledende medarbejdere i Dansk Industri og Dansk Erhverv kan også deltage i konkurrencen. Faktisk skal de deltage. De er ansat af medlemsvirksomhederne til at have svar på den slags gåder. Gåden er følgende:

Op til EU-afstemningen i sidste uge gik alt, der kan opdrives af store erhvervsorganisationer, direktører fra blandt andet Velux, Grundfos og Lundbeckfonden samt alle folketingsmedlemmer fra Det konservative Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Alternativet og SF ud med ét samlet budskab til danskerne: Stem JA.

Derefter stemte 53,1 pct. af vælgerne NEJ.

Dette nej efterlader dansk erhvervsliv med et rap over nallerne og to erkendelser:

1. De partier, som dansk erhvervsliv deler interesser med i forhold til EU, har ikke et vælgerflertal bag sig.
2. Erhvervslivet har ikke autoritet til at overbevise et vælgerflertal om, at en bestemt beslutning er rigtig. 

Nu kommer spørgsmålet, der kan indbringe præmier:

Hvad siger det om erhvervslivets indflydelse på danskernes politiske meningsdannelse, at man ikke sammen med 111 ud af 175 folketingsmedlemmer har gennemslagskraft til at få sin sag igennem?

Vi lader gåden stå et øjeblik.

Tilsæt eventuelt en parallel refleksion over, at erhvervslivets organisationer hvert år bruger et pænt beløb på at påvirke meningsdannelsen hos alt fra folkeskoleelever til EU-skeptikere.

Imens der tænkes over gåden, kan blikket vendes mod Slotsholmen. Her har afstemningsresultatet affødt en positionskrig.

Liberal Alliance har foreslået en ny folkeafstemning, der kun drejer sig om Europol-samarbejdet. Sådan en afstemning vil stensikkert give et tordnende klart ja, ikke mindst fordi Dansk Folkeparti vil anbefale ja’et. Og er det så ikke en god idé? Nej.

Regeringen kan se, at vi så er godt på vej mod den 'minimal-tilknytning' til EU, som Dansk Folkeparti ønsker sig. Så nu trædes der vande. Tiden skal bare gå. Regeringen og de øvrige ja-partier skal ud af det loop, hvor de fremstår som matroser på et skib, hvor Dansk Folkeparti og de to andre nej-partier er kaptajner.

Gættet herfra er, at det derfor først er et stykke inde i 2016, at sløret bliver løftet for plan B. Hvis nogen i dansk erhvervsliv støttede en afstemning om retsforbeholdet, for at Danmark hurtigere kunne komme i takt med EU, burde de praktiske konsekvenser af et hypotetisk nej måske have været med i SWOT-analysen.

Men det er nemt at være mandagstræner. Nu gælder det en helt anden sag: Gåden. Kom frisk.

Anders Heide Mortensen, erhvervspolitisk kommentator på Finans, er uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet og arbejder som kommunikationsrådgiver. Han er tidl. pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Inden da var han erhvervsjournalist på Ritzau og Økonomisk Ugebrev. Anders Heide Mortensen kan kontaktes på e-mail: anders@heidekom.dk.