Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Dansk landbrug kan trække banker med i faldet i 2016

På langt sigt er såvel banker som landbruget bedst tjent med, at der ryddes ud i de dårlige lån én gang for alle frem for at trække pinen i langdrag.

Artiklens øverste billede

Der er gået næsten 10 år siden den voldsomme højkonjunktur forud for finanskrisen. Det har været hårde år for dansk landbrug, og 2016 kan i værste fald blive året, hvor en række bedrifter bukker under og efterlader store tab hos flere danske banker.

Der er mange eksempler på veldrevne danske landbrug, men det modsatte er desværre også tilfældet, og den negative side vejer tungt. Problemerne skyldes en farlig cocktail af høj gældsætning og lav indtjening som følge af lave priser på råvarer og handelsboykot af Rusland.

Der er stor forskel på, hvor høj eksponering forskellige banker har mod landbruget. Der er banker, hvor udlån til landbruget udgør en lille andel, mens andre banker har op imod en tredjedel af det samlede udlån til gode hos det kriseramte erhverv. Det kan vise sig at medføre store tab til bankerne og disses aktionærer.

Landbruget har en samlet gæld på knap 400 mia. kr. Heraf udgør gælden til landets banker knap 100 mia. kr., mens den resterende del primært er lånt hos realkreditinstitutter. Disse kan også blive ramt, men da sikkerhedsstillelsen til bankerne generelt er lavere, rammes bankerne hårdest.

Ifølge en analyse lavet for Jyllands-Posten i oktober sidste år karakteriseres omkring en fjerdedel af bankernes landbrugsudlån som værdiforringet, men ikke nedskrevet. Fortsætter den aktuelle krise for landbruget, må det forventes, at en stor andel af disse udlån nedskrives i 2016.

Konkursraten i landbruget har vist en negativ udvikling. I 1. halvdel af 2015 blev 88 landbrug erklæret konkurs, hvilket er det højeste antal for et halvår siden 1990’erne. Det stopper desværre næppe her for landbrugets brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer, vurdererat op imod 1.700 fuldtidsbedrifter, svarende til 15 pct. af de samlede danske landmænd, aktuelt er i risikozonen.

Hvis man som landmand spekulerer i renteswaps, valutalån og andre komplicerede finansielle instrumenter, er man langt væk fra pensum på landbrugsuddannelsen.

Frank Jensen

Det er naturligvis trist for de mange landmænd, der må se deres hidtidige næringsvej og måske den arvede familiegård være hårdt truet. Det medfører givetvis også, at der i øjeblikket bides negle i en række banker med traditionelt stærke bånd til landbruget.

Set fra en økonomisk synsvinkel kan det dog være vanskeligt at have ondt af branchen, og såvel landmænd som banker ligger i stor stil, som de har redt. Forud for finanskrisen påtog mange bedrifter yderst høje risici via investeringer, der ligger meget langt fra en landmands kernekompetencer. Hvis man som landmand spekulerer i renteswaps, valutalån og andre komplicerede finansielle instrumenter, er man langt væk fra pensum på landbrugsuddannelsen.

Landmændene har uden tvivl fået elendig rådgivning fra såvel banker som landboforeninger, for det må antages, at de færreste landmænd selv er kommet på idéen med ovenstående investeringer. Det ændrer ikke på det faktum, at mange landmænd nu sidder med en gæld, der truer med at vokse dem over hovedet.

For bankernes aktionærer udgør de risikable landbrugsudlån en øget usikkerhed. De færreste investorer er glade for høj usikkerhed med mindre det afspejles i en stor up-side mulighed. Den kan være svær at få øje på.

De banker, der har stor eksponering mod landbruget, er nødt til at tage konsekvensen og foretage en kritisk vurdering af deres udlånsbøger. Landbrugets strukturelle udfordringer med for høj gæld i forhold til indtjeningen går ikke væk af sig selv. Nedskrivningerne ventes at komme før eller siden under alle omstændigheder. Spørgsmålet flere bankdirektører må stille sig selv er, hvor længe man skal trække pinen ud.

På langt sigt er såvel bankerne som landbruget bedst tjent med, at der ryddes ud i de dårlige lån én gang for alle frem for at trække pinen i langdrag. Det vil på kort sigt give tab til både landmænd og banker, men efterfølgende vil den uholdbare gæld til bankerne være mindsket, samtidig med at de sunde veldrevne landbrug står styrket tilbage.

Af Frank Jensen, finansanalytiker, Dansk Aktie Analyse A/S

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.